Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at styrke politiets regnskabsprocesser? (genopslag)

RIGSPOLITIET. AFDELING.

Storkøbenhavn
Oprettet:
20-05-2019
Udløber:
10-06-2019

København, Rigspolitiet, Koncernstyring

Vil du arbejde med statslige regnskabsregler og regnskabssystemer i en spændende og kompleks politisk styret organisation? Kan du lide at arbejde med udvikling af afstemningskoncepter og er du god til at formidle regnskabsregler og processer til forskellige faggrupper? Så er det måske dig vi leder efter.

Om jobbet
Rigspolitiets Regnskabscenter har det overordnede ansvar for regnskabsaflæggelsen for politiet og anklagemyndigheden, som består af Rigspolitiet, Den Centrale Anklagemyndighed, Politiets Efterretningstjeneste, samt 14 politikredse. Du ansættes i Regnskabscentret i Koncernøkonomi, men du vil komme til at deltage i opgaver på tværs af hele organisationen.

I Koncernøkonomi arbejder vi med mange forskellige opgaver, dels internt og dels i samarbejde med resten af organisationen. Dine primære arbejdsopgaver består af videreudvikling af de eksisterende regnskabsprocesser i politiet, så processerne optimeres i Rigspolitiet og decentralt i politikredsene, både ved udvikling af interne kontroller, afstemningskoncepter samt ved at understøtte en optimeret anvendelse af økonomisystemerne. Du indgår i den løbende koordinering og opfølgning på regnskabsaflæggelsen i politiet – dels konsolideret for hele politiet og anklagemyndigheden og dels for de enkelte politikredse.

Du bliver en del af et team på 23 engagerede medarbejdere i Regnskabscentret. Vi arbejder sammen på tværs af områder og har i det daglige en bred kontakt med mange forskellige områder og faggrupper. Vi har en uformel omgangstone, hvor arbejdsglæde og engagement spiller en væsentlig rolle – også når tempoet er højt.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. cand. merc. aud, cand.polit, cand.oecon., cand.scient.pol. eller cand.merc. Vi ser gerne, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke et krav. Vigtigst er det, at du har kendskab til regnskab og evner at udarbejde og formidle vejledninger samt instrukser på området. Det er en fordel, hvis du har kendskab til systemer som Navision Stat, IndFak2 samt RejsUd2. Du trives i en hverdag der både indeholder udviklings- og driftsopgaver.

Du er god til at tænke i og lytte til muligheder for at styrke og optimere brugbare arbejdsprocesser, som samtidig understøtter den interne kontrol på regnskabsområdet. Du er analytisk stærk og har naturligt flair for at analysere regnskabsdata m.h.p. afstemning og styrkelse af regnskabsaflæggelsen. Disse evner vil du anvende ved deltagelsen i besvarelsen af folketingsspørgsmål og aktindsigter mv. Du motiveres af at arbejde sammen med andre og er god til at håndtere forskelligheder på både det faglige og personlige plan.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent. Der vil være mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg alt efter dine kvalifikationer og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, og dit arbejdssted bliver på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Birgit Bach Nielsen på telefon 2546 2361. Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 20. juni 2019.

Koncernstyring
Koncernstyrings cirka 300 medarbejdere løser centrale opgaver inden for økonomi, strategi, analyse, service og kommunikation for tilsammen at sikre sammenhængende økonomi- og virksomhedsstyring i hele politiet.
Ledelsesmæssigt har vi fokus på at udvikle alle ansatte, både professionelt og menneskeligt. Vi samarbejder på tværs af organisationen om at løfte kvaliteten og understøtte politiets kerneopgaver. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vort arbejde. Vores daglige sparring er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt på i morgen.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og politiet på Færøerne. Rigspolitiet sætter retningen og udarbejder overordnede strategier for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene.

Praktisk information
Oprettet:
20-05-2019
Udløber:
10-06-2019
Kviknummer:
LJA-73436813
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed