Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Videnskabelig assistent til projekter på det psykosociale arbejdsmiljøområde herunder sygefraværsinitiativer

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Storkøbenhavn
Oprettet:
16-04-2019
Udløber:
05-05-2019

Vil du være med til at overføre forskningsbaseret viden til praktiske redskaber til forebyggelse og håndtering af det psykosociale arbejdsmiljø på arbejdspladserne? Kan du godt lide at arbejde i krydsfeltet mellem forskning og anvendelse? Og har du mod på at samarbejde med forskellige aktører om udvikling og kvalificering af videnspakker om sygefravær og andre initiativer til at bedre arbejdsmiljøet? Så har vi en spændende stilling som videnskabelig assistent til dig.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
I Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker vi i emner, der har betydning for arbejds-miljø og arbejdsrelateret helbred nu og i fremtiden. Som en sektorforskningsinstitution inden for Beskæfti-gelsesministeriet er det også vores opgave at overvåge og evaluere udviklingen i arbejdsmiljøet samt at pege på nye risici og mulige løsninger. Vi uddanner nye forskere og formidler vores forskningsresultater i anerkendte tidsskrifter. Vi formidler den forskningsbaserede viden til arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmarkedets parter og rådgivere på arbejdsmiljøområdet. Derved bidrager vi til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark.

Du kan læse mere om os på www.nfa.dk.

Vær med til at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø
På NFA er der fem overordnede forskningsområder. Stillingen er forankret i det ”Psykosociale arbejdsmiljø-område” og ”Området for Arbejdsulykker, Sikkerhed og Sikkerhedskultur”. De to områder er organiseret sammen. Her forsker vi blandt andet i, hvilke forhold i det psykosociale arbejdsmiljø fx arbejdstidens tilrettelæggelse der påvirker medarbejdernes fysiske og mentale helbred. Derudover forsker vi også i organisation og sociale relationer. I den sammenhæng undersøger vi de sociale og organisatoriske ressourcers betydning for medarbejdernes helbred og trivsel og deres bidrag til opgaveløsning på arbejdspladserne. Ligeledes har vi fokus på Arbejdsfastholdelse og inklusion, hvor der forskes i rummelighed og fastholdelse i forhold til særligt udsatte grupper fx løst ansatte. Vi arbejder også med sikkerhedskultur og udvikling af arbejdsmiljøredskaber på baggrund af en række arbejdspladsrettede studier.

Som videnskabelig assistent vil du skulle bidrage til forskningsprojekter med fokus på inklusion og arbejds-fastholdelse. I projekterne anvendes forskningsbaseret viden til at styrke arbejdspladsens rummelighed og fastholdelse af medarbejdere, bl.a. gennem afprøvning af forskellige indsatser og udvikling og afprøvning af redskaber til arbejdspladserne.

Dine opgaver som videnskabelig assistent er blandt andet at bidrage til og understøtte:

  • vurdering af arbejdspladsbaserede værktøjer til håndtering af sygefravær
  • deltage i udviklingen af videnspakker om sygefravær
  • udviklingen af redskaber målrettet forebyggelse og håndtering af det psykosociale arbejdsmiljø
  • hjælpe med, at resultaterne bliver publiceret i peer-reviewede videnskabelige tidsskrifter
  • formidle resultaterne til både arbejdsmarkedsaktører, forskere og en bred vifte af øvrige interessenter
  • arbejdet i forskningsprojekter generelt på forskningsområdet
Bliv vores nye kollega
Vi forventer, at du:
  • har en kandidatuddannelse i sundhedsvidenskab, folkesundhedsvidenskab, psykologi, sociologi, statistik eller lignende
  • er systematisk i din tilgang og er en god kommunikator
  • har et godt kendskab til og forståelse for udfordringer forbundet med rummelighed og fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen
  • har viden om og interesse for arbejdspladsbaserede initiativer - gerne inden for arbejdsmiljø
  • har et stort engagement og bidrager bredt til det psykosociale forskningsområde
  • er omhyggelig og struktureret i dit arbejde
  • er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt
Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og tidsbegrænset til 2 år. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. august 2019.

Du bliver ansat som videnskabelig assistent efter overenskomsten for akademikere i staten og cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Jesper Kristiansen på tlf.nr. 3916 5259

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Rikke Dahl Ledertoug på tlf. nr. 7220 5257.

Alle interesserede ansøgere, uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor med en tydelig markering af om du søger stillingen som forsker eller videnskabelig assistent. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest søndag den 6. maj 2019

Praktisk information
Oprettet:
16-04-2019
Udløber:
05-05-2019
Kviknummer:
LJA-72603110
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling
Beliggenhed