Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underdirektør til Danmarks måske vigtigste område lige nu Ansættelse i Ringkøbing

SKAT

Vestjylland
Oprettet:
14-11-2017
Udløber:
15-11-2017

Pionerånd med mod på at gå forrest i genopbygningen af tilliden til den offentlige gældsinddrivelse 
 
Har du lyst til at søge indflydelse og sætte dit aftryk på den nye skatteforvaltning? Vil du stå i spidsen for driftscenteret i Ringkøbing og medvirke til at transformere, forme og udvikle en ny organisation og kultur båret af ansvarlighed og professionalisme? Så har vi brug for at få dig med ombord. 
 
Gældsstyrelsen skal oprette sit første driftscenter og du bliver den første til at starte opbygningen af dette med implementering af nye arbejdsgange, en stærk kultur og et nyt it-inddrivelsessystem i samarbejde med direktøren og den øvrige ledelse. Som underdirektør for Driftscenter Ringkøbing får du med reference til direktøren ansvaret for en kontorchef, seks funktionsledere og ca. 120 medarbejdere i en opbygnings- og overgangsfase. 
 
Om stillingen 
Vi ønsker en passioneret leder, som evner og motiveres af at opbygge nyt og kan tiltrække og fastholde ledere og medarbejdere. Du kan udfolde ledelse og gå foran i arbejdet med driftsstyring og samtidig agere rollemodel og tæt sparringspartner for dine lederkollegaer. Du vil komme til at bevæge dig i krydsfeltet mellem fokuseret, sikker drift og opbygningen af nyt med ansvar for den operationelle produktionsplanlægning med henblik på at sikre effektiv drift og optimal ressourceallokering.
 
Som underdirektør får du ansvaret for opbygningen af centeret og styringen af driften indenfor inddrivelsesområdet, herunder:  
 

  • Implementering og driftsstyring af nyt inddrivelsessystem i samarbejde med de kommende driftscentre og med fokus på inddrivelsesprocesser, pengestrømme, øvrige inddrivelsesopgaver, produktionsplanlægning og -styring, tværgående samarbejde og kvalitetssikring 
  • De led i inddrivelsen, der relaterer sig til udlægsforretninger, tvangssalg og fogedretssager, når de er nødvendige, for at sikre, at gæld til det offentlige bliver betalt eller ikke forældes. 
  • Driftsstyring af oprydningsopgaver i relation til den eksisterende fordringsmasse. 
 
Du vil i jobbet få en bred kontaktflade ud i organisationen. Internt, fx i opgaven med at implementere driftsledelse, optimere nye processer og arbejdsgange i driftsenhederne og med planlægning, prioritering og styring af driften. Eksternt, fx til Fordringshaverkontoret om den løbende koordination i relation til fordringshavere og øvrige fordringshaverrelaterede spørgsmål.
 
Om dig 
Du elsker at lede, tage ansvar og har høje ambitioner. Du er en synlig leder, som går forrest og sætter retning, samt er klar og tydelig i din kommunikation. Du kan dokumentere resultater inden for driftsledelse og produktionsstyring samtidig med, at du mestrer det strategiske udsyn og har tæft for at få udvikling, eksekvering og administration til at gå hånd i hånd.
Du skal derfor være fleksibel i din indstilling til både medarbejdere og opgaver: smøge ærmerne op og iføre dig arbejdshandskerne når det kræves, og på den måde gå forrest som leder når opgaver af forskellig karakterer skal løses udstikke retning og strategiske pejlemærker, når dette kræves. 
 
Som leder i SKAT Inddrivelse skal du kunne lede dine ledere og sætte retning, og du skal samtidig formå at lede både opad og til siden. Opad ved at sparre med direktøren og guide denne til at håndtere problemer, inden de opstår, ligesom du skal sikre, at I hele tiden afstemmer retning og fokus arbejder vi ud fra Lederkompasset. Du skal kunne lede ledere og sætte retning, men skal samtidig også formå at lede både opad og til siden. Opad ved at sparre med direktøren og guide denne til at håndtere problemer, inden de opstår, og du sørger for, at I hele tiden afstemmer retning og fokus. Til siden ved at påtage dig en synlig rolle og sparre med dine kolleger i direktionen samt til hver en tid at være rollemodel og kulturbærer. 
 
Sammenfattende ønsker vi en underdirektør, som kan nikke ja til flg. beskrivelse af sig selv: 
 
  • Brænder igennem som leder med gennemslagskraft og er dygtig til at kommunikere 
  • Er strategisk tænkende og skaber resultater uden fine fornemmelser for at håndtere småt som stort 
  • Har forretningsforståelse og er serviceminded 
  • Skaber gode relationer og samarbejder på tværs og bidrager på den måde også til at fastholde og udvikle såvel ledere som medarbejdere. 
 
Klik på vedhæftede link vedr. vores ledelsesprincipper - Link til film om Lederkompasset. 
 
Vi glæder os til at tage dig med ombord på vores rejse! 
 
Om os 
SKATs inddrivelsesområde har ansvaret for at inddrive al gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for samfundet, og som bidrager til at opretholde den danske velfærdsmodel samt retssikkerheden for dem, som skylder penge. Borgere og virksomheder skal have en vished om, at sagsbehandlingen sker korrekt og professionelt. Fra den 1. juli 2018 overtages denne opgave af Gældsstyrelsen. Den nye styrelse vil have hovedkvarter i Middelfart og vil desuden have lokationer i fem andre byer. Disse er Middelfart, Roskilde, Tønder, Thisted og Grenå. 
 
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er klassificeret i lønramme 8/løngruppe 2. Løn og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes besat på åremål.
 
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med dertilhørende institutioner.
 
Dit arbejdssted vil indtil videre være Ribovej 5, 6950 Ringkøbing. 
 
Tiltrædelse 
1. januar 2018 eller snarest derefter. 
 
Frem mod etableringen af den nye styrelse vil ansættelsen være som underdirektør i SKAT, hvor du vil indgå i forretningsområdets ledergruppe og have reference til direktøren på området. 
 
Yderligere oplysninger 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte direktør for SKAT Inddrivelse Lizzi K. Jakobsen på tlf. 72 38 91 29 eller rekrutteringspartner Camilla Haney 72 37 22 50.


Ansøgning 
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 15. november 2017.
 
Vi forventer at anvende test, hvor vi samarbejder med konsulentfirmaet Mercuri Urval A/S. 
 
Om Skatteministeriets koncern og Gældsstyrelsen 
Som led i regeringens plan Fra én til syv styrelser skatteforvaltningen 2021 vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. De nye styrelser vil fortsat udgøre én juridisk myndighed, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. 
 
Inddrivelsesområdet bliver fra 1. juli 2018 placeret i en ny Gældsstyrelse, der forventes bemandet med ca. 1.500 medarbejdere. Du kan læse mere herom på www.fra1til7.dk.  
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 
 

Praktisk information
Oprettet:
14-11-2017
Udløber:
15-11-2017
Kviknummer:
LJA-51228547
Jobtype:
Fuldtid
Nye job - udflytning
Arbejdsområder:
Industri
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Banedanmark
Syd- og Sønderjylland
Kriminalforsorgens Uddannelsescenter
Storkøbenhavn
Vikarkorpset
Storkøbenhavn
Vikarkorpset
Storkøbenhavn