Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelseskoordinator

HANSENBERG

Syd- og Sønderjylland
Oprettet:
20-05-2019
Udløber:
07-06-2019

Har du flair for koordinering, organisering og planlægning, og har du lyst til at være en del af et inspirerende uddannelsesmiljø?

Vi søger en uddannelseskoordinator til Vitia – HANSENBERGs brancheskole for uddannelser inden for oplevelse og livsstil. Vi uddanner frisører, kokke, tjenere, tandklinikassistenter og fitnessin­struk­tører. Vitia har fokus på et godt socialt miljø og elevernes udvikling.

Jobbet
Du bliver en del af en dynamisk kultur, hvor dagene aldrig er ens. Som uddannelses­koordinator arbejder du tæt sammen med lederen for området og får en bred kontaktflade til bl.a. lærerteams, studieadministration, økonomiafdeling og skolens øvrige planlæggere.

I dit daglige arbejde vil du primært komme til at arbejde med ressourcestyring, herunder skemalægning, og medvirke ved udarbejdelsen af budgetter og estimater i tæt samarbejde med lederen. Derudover vil der være forskellige koordinerings­opgaver, som skal være med til at sikre høj kvalitet.

Som en del af jobbet skal du kunne præsentere økonomi og planlægning for Vitias personale, bl.a. forklare forudsætninger og sammenhænge.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du

  • har en professionsbachelor i offentlig administration eller er kontoruddannet inden for administration/økonomi
  • har erfaring fra en uddannelsesinstitution
  • har erfaring med skemalægning/Flex
  • har erfaring med økonomistyring/Prophix
  • kan kommunikere sikkert på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Din profil
Du arbejder systematisk og grundigt, og dine opgaver følges helt til dørs. Du er selvstændig, udadvendt og skaber gode relationer i dagligdagen. Med dit høje faglige niveau og din engagerede, strukturerede og effektive tilgang til arbejdsopgaverne inspirerer du dine omgivelser.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på fuld tid i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat samt gældende OAO-S-fællesoverenskomst. Pensionsordning efter gældende regler. Der er mulighed for kvalifikations- og funktionstillæg. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.

Tiltrædelse den 1. august 2019.

Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV sammen med alle relevante eksamensbeviser senest fredag den 7. juni 2019 kl. 8.00. Samtaler forventes gennemført mandag den 17. juni 2019. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Kirsten Grosen Poulsen på kpo@hansenberg.dk.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


HANSENBERG er en moderne erhvervsskole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, EUX, 10. klasse samt forskellige studieretninger på HANSENBERG Tekniske Gymnasium. Hvert år er der flere end 3.500 elever, der vælger at uddanne sig hos os i kortere eller længere uddannelsesforløb. Vi tager ansvar for, at den enkelte elev får lærelyst og erhvervskompetence.

Som medarbejder får du mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af fællesskabet på HANSENBERG med flere end 250 kolleger på vores 3 adresser i Kolding.

Praktisk information
Oprettet:
20-05-2019
Udløber:
07-06-2019
Kviknummer:
LJA-73437286
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Offentlig administration
Beliggenhed
Lignende job
ÅBENRÅ MENIGHEDSRÅD
Syd- og Sønderjylland
Aarhus Universitet
Østjylland
Andre jobs fra samme virksomhed
Syd- og Sønderjylland
Syd- og Sønderjylland
Syd- og Sønderjylland