Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To studenter søges til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Storkøbenhavn
Oprettet:
09-05-2019
Udløber:
07-06-2019

To studenter søges til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Vil du prøve kræfter med et område, der har stor politisk bevågenhed? Styrelsen for International Rekruttering og Integration søger to studentermedhjælpere til at arbejde med EU-sager på vores i kontorer henholdsvis Aabenraa og Odense.

Om stillingerne
Vi tilbyder et studierelevant job, hvor du udover erfaring med kontorarbejde vil få lejlighed til at stifte bekendtskab med juraen i praksis.

Du skal arbejde med sagsbehandling af primært EU-opholdssager, herunder betjening af personlige henvendelser. Du kommer til at indgå i et fællesskab med andre medarbejdere, som primært behandler sager om opholdsbeviser til EU-borgere og sammen udgør et team i henholdsvis Aabenraa og Odense.

Om dig
Vi forestiller os, at du læser en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. stud.jur. eller anden relevant uddannelse. Du har som minimum bestået 1. år samt har mere end ét år tilbage af dit studie. Du skal som minimum kunne arbejde mandag og torsdag eftermiddag i Aabenraa eller tirsdag og torsdag i Odense.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:
• er kvalitetsbevidst og har en åben samt fleksibel indstilling til dine arbejdsfunktioner
• er serviceminded og udadvendt
• er god til at kommunikere på engelsk
• har lyst til at prøve kræfter med juraen i praksis

Din nye hverdag
SIRI er en ung arbejdsplads med en seriøs tilgang til vores studentermedhjælpere. Vi beskæftiger os med et interessant arbejdsområde med stor politisk bevågenhed, og du får kendskab til samspillet mellem offentlig administration og den politiske virkelighed.

Du bliver en del af et positivt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer. Vi har en uformel omgangstone med plads til grin samtidig med, at vi har høje forventninger til os selv og hinanden.

Du ansættes i Udlændinge-, og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-overenskomsten og HK-overenskomsten med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Du får ansættelsessted i Aabenraa eller Odense.

Det er en forudsætning for stillingen, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt, og at du kan dokumentere dette.
Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt teamkoordinator Line Schmidt Kolding på telefonnummer 72 14 25 47 eller på e-mail lsko@siri.dk.

Du kan læse om Styrelsen for International Rekruttering og Integration på www.uim.dk. Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning mv. senest onsdag den 22. maj 2019, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i ugerne umiddelbart efter fristens udløb.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf

_____________________________________________________________________________

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: udlændinge og integration. Ministeriet har omkring 1200 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet, herunder Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.


Praktisk information
Oprettet:
09-05-2019
Udløber:
07-06-2019
Kviknummer:
LJA-73204228
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed