Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To erfarne jurister med skarpe evner i lovskrivning

Sikkerhedsstyrelsen

Syd- og Sønderjylland
Oprettet:
12-04-2019
Udløber:
05-05-2019

I Sikkerhedsstyrelsen har vi et mål om at gøre sikkerhed så ukompliceret som muligt. Det er uanset, om du er forbruger eller virksomhed. Og om du arbejder med el, gas eller fyrværkeri. Driver et solarium eller er forbruger af e-cigaretter eller køber legetøj på nettet.

Vi arbejder ligeledes for at være en moderne, serviceorienteret og digital myndighed i alle led. Det gør sig gældende i de løsninger, vi udvikler - og i måden, vi samarbejder på. Som en af vores nye jurister i afdelingen for Juridisk support og udvikling tager du de værdier med dig. Både når du hjælper dine kolleger med juridisk assistance, og når du i samarbejde med vores departement, andre styrelser og interesseorganisationer forfatter reglerne for vores lovområder.

Hvad forventer vi af dig?
Du bliver en del af vores juridiske team, som tæller 13 kolleger. Juridisk support og udvikling ligger i Center for Markedsovervågning, som blandt andet også består af Tilsynsafdelingen, Planlægningsafdelingen og to Produktafdelinger. Selv refererer du til teamleder Trine Lyhne.

Vi søger to jurister, der har solid erfaring med regelarbejde. Som en af vores nye jurister, ved du, hvad det vil sige at arbejde dig igennem komplekse lovprocesser, og du kender til kunsten at sætte dem på skriftlig form. Du kan formidle reglerne i et sprog, der er klart og tydeligt, og du bliver hovedforfatteren bag Sikkerhedsstyrelsens lovområder. Du får rollen som fagligt fyrtårn, der skal sikre, at vi holder høj kvalitet i vores regelarbejde, og er derfor med til at sætte et tydeligt aftryk på sikkerhedslovgivningen i Danmark.

Dit arbejde med at udforme og skrive love og bekendtgørelser foregår i et tæt samarbejde med tekniske fagmedarbejdere og andre interessenter. Du skal derfor være i stand til at projektlede på tværs af organisationen og kunne indsamle relevante input fra alle involverede. Og du bliver den, dine kolleger i styrelsen går til, når de har behov for juridisk rådgivning og support i forbindelse med regelarbejde.

For begge vores nye jurister gælder disse fire udsagn:

  1. Du har eminente samarbejdsevner. Du kommer til at arbejde med vores kolleger i ministeriet og andre styrelser. Og dine nye kolleger vil flokkes om dit skrivebord for at få din hjælp og rådgivning. Med andre ord gemmer du dig ikke bag skærmen, men tager snakken med både jurister og andre fagpersoner.
  2. Du forstår at formidle. Det kræver sin jurist at omsætte teknisk sprog til jura. Og du vil møde mange kolleger, der er specialister på et nicheområde, men som har brug for din hjælp til regelskrivningen. Du skal kunne oversætte paragrafferne til noget, der er forståeligt for lægmand.
  3. Du begår dig i en politisk organisation. Du ved, at der følger et forvaltningsmæssigt ansvar med stillingen. Det betyder blandt andet, at du arbejder effektivt, omhyggeligt og med rettidig omhu. Du forstår den politiske og statslige kontekst, du indgår i, og din tilgang og faglige tyngde skinner igennem i og uden for styrelsen.
  4. Du er interesseret i digital udvikling. Styrelsen er i rivende udvikling. Vi arbejder internt med en digital transformation, der letter vores arbejdsgange og forbedrer vores kunders oplevelser. Derudover har vi travlt med at udvikle lovgivning, der er parat til at møde den digitale og globale verdens onlinesalg. Den dagsorden tapper du direkte ind i.
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.) Og vi ser gerne, at du har erfaring fra en anden offentlig myndighed.

Hvad kommer du til at lave?
Som en af vores nye jurister får du en travl og varieret arbejdsdag. Det betyder en dagligdag med opgaver som:
  • Udarbejdelse af regler på styrelsens lovområder. Love og bekendtgørelser om fx gasinstallationer, elevatorer, legetøj og tobak. Du forfatter juraen på sikkerhedsområdet i Danmark og sætter også et tydeligt aftryk på EU-lovgivningen. Din faglighed og dine samarbejdsevner er vigtige i disse processer.
  • Formidling af lovgivning på området. Vores arbejde består blandt andet af at føre tilsyn og rådgive virksomheder og borgere. Du hjælper dine tekniske kolleger med klar og korrekt vejledning. Så kan de roligt tage på fx kontrolbesøg og føle sig hjemme i juraen.
  • Tværgående projektarbejde. I forlængelse af vores strategi arbejder vi med digitalisering af forretningsområder på tværs i organisationen. Du kommer til at indgå i det arbejde og vil bidrage til, at lovgivningen i højere grad tilpasser sig den digitale verden.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning og dit CV via link på www.sik.dk senest den 5. maj 2019. Vi forventer at holde samtaler i uge 19 og 20.

Du bliver ansat på fuld tid som special- eller chefkonsulent efter AC-overenskomsten og med tiltrædelse pr. 1. juli 2019.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Trine Lyhne på tlf. 25 10 39 47. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-partner Rikke Jacobsen på tlf. 91 33 70 12.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktisk information
Oprettet:
12-04-2019
Udløber:
05-05-2019
Kviknummer:
LJA-72500843
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Jura og retsvæsen
Beliggenhed
Lignende job
Administration + Efter- og videreuddannelser
Storkøbenhavn
Administration + Efter- og videreuddannelser
Storkøbenhavn
Administration + Efter- og videreuddannelser
Storkøbenhavn
Administration + Efter- og videreuddannelser
Storkøbenhavn
Andre jobs fra samme virksomhed