Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsjura, søger juridisk fuldmægtig til individtilsynet

Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge

Storkøbenhavn
Oprettet:
21-05-2019
Udløber:
04-06-2019

Vil du være med til at varetage og udvikle Sundhedsjuras opgaver inden for tilsynsområdet? Så tilbyder vi en fast stilling i sektionen for individtilsynet.

Om enheden
Sundhedsjuras hovedopgave er at varetage juridiske opgaver på tilsynsområdet. Styrelsen fører et sundhedsfagligt tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner, ligesom styrelsen fører tilsyn med blod- og vævscentre, og tilsyn med personlig og praktisk hjælp og pleje på ældreområdet. I Sundhedsjura har vi bl.a. ansvar for juridisk kvalitetssikring af målepunkter for tilsynet og træffer afgørelser om tilsynssanktioner. Opgaverne på tilsynsområdet løses i et tæt tværfagligt samspil med styrelsens tre tilsynsenheder.

Sundhedsjura varetager også lovgivningsarbejde, administration af og juridisk vejledning om en lang række centrale regler på sundhedsområdet, og vi koordinerer desuden styrelsens bidrag til folketingsspørgsmål mv.

Vi er i alt 43 medarbejdere, hvoraf hovedparten er jurister. Enheden er opdelt i 3 sektioner. Sektionen for individtilsynet, sektionen for organisationstilsynet og sektionen for ældretilsynet.

Dit arbejde
Dine arbejdsopgaver vil blive fastlagt afhængig af din erfaring og kompetencer, men du vil bl.a. få opgaver med:

  • Juridisk bistand til individtilsynet, herunder afgørelser om sanktioner
  • Deltagelse i tilsynssamtaler
  • Udarbejdelse af juridiske notater
  • Håndtering af aktindsigtsanmodninger
  • Betjening af minister, herunder besvarelse af folketingsspørgsmål mv.
Din uddannelse og erfaring
Du er cand.jur. og har erfaring med og interesse for sundhedsretlige problemstillinger. Erfaring med lovarbejde og ministerbetjening er en fordel, men ikke et krav,

Dine personlige kvalifikationer
Du skal have:
  • Høj faglighed og gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Selvstændighed og være resultatorienteret
  • Gode evner for at planlægge dit arbejde i en hverdag, der er præget af stor alsidighed i opgaver og ofte med korte frister
  • Gode samarbejdsevner og være en holdspiller
Vi tilbyder
En spændende arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver, der i vid udstrækning løses i samarbejde med andre enheder i styrelsen og eksterne samarbejdspartnere. Vores arbejdsmiljø er uformelt, dynamisk og præget af et stort fagligt engagement og gensidig respekt. Du får indsigt i et bredt spektrum af spændende sundhedsjuridiske problemstillinger og ”fingeren på pulsen ” på et område, som er præget af stor politisk bevågenhed. Du bliver del af et team i en enhed med høje faglige ambitioner og fokus på trivsel, samarbejde og kompetenceudvikling

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Susanne Hertz, 93514318 eller chefkonsulent Jeanett Christensen, 93514330 .

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24.

Praktisk information
Oprettet:
21-05-2019
Udløber:
04-06-2019
Kviknummer:
LJA-73438839
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Jura og retsvæsen
Beliggenhed