Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studieleder

Erhvervsakademi Dania (Ellemosevej 36, Hadsten)

Østjylland
Oprettet:
20-03-2017
Udløber:
03-04-2017

Kan du lede undervisere på tekniske uddannelser?


Har du en solid teknisk baggrund og stor indsigt i uddannelsesverdenen? Kan du være leder af stærke fagligheder? Vil du være en del af en spændende forandringsproces? Så er det måske dig, vi søger som studieleder for de tekniske uddannelser på Erhvervsakademi Dania i Hadsten og Randers.


Den kommende studieleder skal mestre balancen mellem det helhedsorienterede syn på organisationen og fokusset på den daglige drift. Og så skal vedkommende være udviklingsorienteret og forandringsparat,” fortæller campuschef Jeppe Juncker, som den kommende studieleder refererer til.

 

Som studieleder får du det daglige personale- og budgetansvar, ansvaret for 15 medarbejdere og 150 studerende fordelt på vores fem 2-årige videregående uddannelser til produktionsteknolog, automationsteknolog, energiteknolog, el-installatør og vvs-installatør.

 

Studielederstillingen er en nyoprettet stilling som leder for Erhvervsakademi Danias tekniske uddannelser i Hadsten og Randers, der tidligere har haft hver sin leder. I 2018 flytter uddannelserne i Hadsten til Randers og samles under et tag i en ny tilbygning på campus Randers. Det er derfor afgørende, at du kan gå forrest i begge disse forandringsprocesser.

 

Danias uddannelser og medarbejdere udvikler sig løbende, så vores dimittender har færdighederne til at gøre en forskel i erhvervslivet, og derfor skal du som ny studieleder være udviklingsorienteret og se muligheder.

 

Du har:  

·         En solid teknisk baggrund

·         Indsigt i læringsprocesser

·         Evner indenfor forandrings- og personaleledelse

 

Du er:

·         Løsningsorienteret og kan eksekvere

·         Netværksorienteret

·         En stærk kommunikator

 


Ansættelsen er på fuld tid med start 1. juni 2017. Løn og ansættelsesvilkår sker på individuelle vilkår. Lønnen vil ligge i intervallet 45.000-47.000 kr. månedligt inklusiv pension. Arbejdsstedet vil ved ansættelsen primært være Ellemosevej 36, 8370 Hadsten, men vil løbende overgå til Randers.

 

Du kan få en job- og personprofil mv. tilsendt ved henvendelse til Caroline Johannesen på cajo@eadania.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt campuschef Jeppe Juncker på telefon 60 60 92 27 eller mail jju@eadania.dk.


Ansøgningen sendes via dette link https://portal.lessor.dk/ats/ats.html#/eadaniajob/postings/39263/apply senest mandag den 3. april 2017 kl. 12.00. Første samtalerunde bliver den 18. april og anden runde den 24. april. Der indgår en personlighedstest mellem første og anden samtale.

 

Dania opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dania opfordrer til, at du lader alle relevante erfaringer fremgå af din ansøgning og CV.

 

 

 

Praktisk information
Oprettet:
20-03-2017
Udløber:
03-04-2017
Kviknummer:
LJA-44014769
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling,
Human Resources,
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til: