Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælpere til Kulturafdelingen på Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant

Det Kgl. Bibliotek København

Storkøbenhavn
Oprettet:
26-04-2019
Udløber:
26-05-2019

Det Kgl. Bibliotek søger et antal studentermedhjælpere til Kulturafdelingen. Stillingerne er ledige til besættelse i slutningen af juni 2019.

For at komme i betragtning til en af stillingerne skal du være aktivt studerende ved en lang- eller mellemlang videregående uddannelse.


Kulturafdelingen
Kulturafdelingen har ansvar for Det Kgl. Biblioteks kulturelle aktiviteter og formidling, herunder udstillinger, koncerter, foredrag, litteraturarrangementer, kulturklubben Diamantklubben og kulturnetværket Students Only! Afdelingen har desuden ansvaret for udlejning af lokaler til blandt andet møder og konferencer samt ansvar for driften af butikken i Den Sorte Diamant.


Dine opgaver
Vi tilbyder et spændende service- og formidlingsjob i et levende og sammensat kulturelt miljø, hvor du skal kommunikere med mange typer af mennesker og håndtere mange forskellige opgaver.

En af dine opgaver er at betjene besøgende i butikken i Den Sorte Diamant. Her vil du møde biblioteksbrugere, kulturpublikum, konferencegæster og turister. Du skal sælge billetter til diverse arrangementer, udstillinger samt merchandise og bøger. Opgaven består også i at betjene lånere i forbindelse med ind- og udlån af bøger samt besøgende til huset.

Du skal også gennemføre omvisninger i Den Sorte Diamant og den oprindelige biblioteksbygning. Som omviser er du med til at formidle Det Kgl. Biblioteks samlinger og arkitektur for private grupper og de gæster, der deltager i de offentlige omvisninger.

En tredje vigtig funktion er at være praktisk afvikler ved konferencer, koncerter og foredrag, hvor opgaverne blandt andet kan være at tjekke billetter, servicere bagscenen, stå i garderoben eller bistå konferencegæster, der har lejet sig ind, med forskellige opgaver. Der forekommer desuden diverse forefaldende opgaver i Kulturafdelingen.

Vi sørger for, at du gennemgår et uddannelsesforløb, der giver dig et grundigt kendskab til Det Kgl. Bibliotek, så du er rustet til at møde vores gæster og brugere. Dine vagter vil forekomme både hverdage og lørdage, samt morgen, middag og aften.


Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du er:

  • serviceminded
  • imødekommende
  • selvstændig
  • ansvarsbevidst
  • god til mundtlig formidling
  • interesserer dig for kultur – fortæl evt. hvorfor du gerne vil arbejde her
  • en person, der kan håndtere mange forskelligartede arbejdsopgaver, gæster og situationer

Løn
Ansættelse og aflønning sker som studentermedhjælp i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ved gennemførelse af omvisninger vil du blive aflønnet efter Det Kgl. Biblioteks regulativ for omvisere.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.


Ansøgning
Stillingen søges elektronisk ved at klikke på knappen ”Søg Stillingen” allernederst i stillingsopslaget på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside her.

Ansøgningen skal være modtaget senest søndag den 26. maj 2019.

Samtaler vil blive afholdt mandag den 3. juni og tirsdag den 4. juni 2019.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.


Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte Sabina Lindholm på mail stli@kb.dk eller på tlf. 91 32 45 70.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for 650 mio. kr. Læs mere og oplev på www.kb.dk.



Praktisk information
Oprettet:
26-04-2019
Udløber:
26-05-2019
Kviknummer:
LJA-72832024
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Kunst, kultur og sport
Beliggenhed