Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til opbygning af kontor for Viden og Processer

Skatteforvaltningen, KBH, Østbanegade

Storkøbenhavn
Oprettet:
05-04-2019
Udløber:
30-04-2019

Har du interesse for forandringsledelse, økonomi og ledelsesbetjening og har du digital flair?

Skatteforvaltningen er i gang med en historisk transformation af IT-kernesystemer på tværs af koncernens forretningsområder. Dette kræver en styrkelse af viden om kernesystemer, der ønskes transformeret. Udvikling af metode og proces for effektive udviklings- og testmetoder. Samt tættere samarbejde med leverandørerne.

Vi har en nøglerolle i Udviklings- og Forenklingsstyrelsens arbejde inden for Drift og Videreudvikling. Vores opgave er at tilvejebringe styrket viden om og indsigt i systemporteføljen, der drives og videreudvikles i samarbejde med en række af eksterne leverandører. Vi skal opbygge videnskapacitet og processer inden for bl.a. løsnings- og dataarkitektur, forretningsanalyse, metode, og værktøjer.

Som studentermedhjælper hos os får du en spændende og alsidig hverdag, hvor du får lov til at udfolde alle sider af dine kompetencer og din personlighed. Du kommer til at arbejde sammen med dybt faglige og erfarne kolleger, der giver dig mulighed for at få indsigt i mange områder af den digitale verden.
Du bliver en del af et kontor med en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder om opgaverne.

Dine opgaver omfatter bla.:

  • Administrativ støtte til rekruttering og bemandingsplaner
  • Tovholder på onboarding af nye medarbejdere, herunder planlægning af onboardingforløb, bestilling af udstyr og systemadgange
  • Planlægning af og deltagelse i møder og workshops
  • Bidrage til at udarbejde udgiftsopfølgninger og budgetter
  • Støtte til forandringsledelse, herunder deltage i at udarbejde og eksekvere kommunikationsplaner.

Hvem er du?
Som person er du ansvarlig og sætter en ære i at bidrage og levere kvalitet. Du arbejder struktureret og selvstændigt og formår samtidig at samarbejde og række ud, når det er nødvendigt. Du trives med rutineprægede opgaver såvel som med opgaver, hvor du selv skal udtænke måder at gøre tingene på.

Vi forestiller os, at du er godt i gang med f.eks. en samfundsvidenskabelig uddannelse (eksempelvis stud.polit., stud.oecon., stud.scient.oecon. el.lign.) og kan kommunikere klart og præcist.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 30. april 2019. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars Hansen på telefon 2437 4014. Vi holder samtaler løbende.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 15 om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse på overenskomstvilkår i henhold til overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
05-04-2019
Udløber:
30-04-2019
Kviknummer:
LJA-72260518
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed