Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Student Services Administrator søges til Aarhus BSS Studier, Aarhus Universitet 999037

Aarhus Universitet

Østjylland
Oprettet:
10-08-2018
Udløber:
23-08-2018

Har du lyst til at bidrage til udviklingen af studieadministrationen på Aarhus BSS - Så er jobbet som Student Services Administrator garanteret noget for dig! Du bliver studieadministrationens ansigt udadtil og får detaljeret viden om vores uddannelser og et stort netværk på fakultetet.

Aarhus BSS Studier
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en organisation i forandring. Aarhus BSS Studier bidrager til, at vi sammen med fagmiljøerne kan skabe effektfulde uddannelsesforløb for fakultetets studerende. Aarhus BSS består af 75 faste medarbejdere, som arbejder med undervisning og eksamen, internationalisering, studievejledning og information, studienævnsbetjening, sagsbehandling, kvalitetssikring, akkreditering og ledelsesinformation. Aarhus BSS Studier supporterer fakultetets 6 institutter og indgår i løbende dialog med ledelsen af Aarhus BSS.

Afdelingen Ask Aarhus BSS Student Services
Stillingen er forankret i Ask Aarhus BSS Student Services, der fungerer som én indgang for alle henvendelser til studieadministrationen ved Aarhus BSS. Afdelingen består af to fuldtidsmedarbejdere og et team af studentermedhjælpere. Vi arbejder primært med henvendelser fra studerende via telefon, mail og personligt fremmøde og vi hjælper de studerende med mange typer spørgsmål – fra hjælp til tilmelding til kurser og eksamen, til information om generelle studieadministrative regler og muligheder i forbindelse med udlandsophold. Vi sætter derudover en ære i at kende vores organisation, så vi kan hjælpe den studerende med at finde den kollega, der kan hjælpe dem videre, hvis de har behov for mere specialiseret hjælp.

Arbejdsområde – Student Services Administrator
Vi søger nu en kollega, der sammen med en anden fuldtidsmedarbejder kan være ansvarlig for drift og udvikling af Ask Aarhus BSS Student Services. Dine primære opgaver i stillingen vil være:

  • Daglig kontakt med vores danske og internationale studerende – du vil som en naturlig del af jobbet indgå i afdelingens daglige drift og sammen med vores dygtige studentermedhjælpere servicere fakultetets studerende.
  • Administrative opgaver – eksempelvis indsamling af henvendelsesstatistik, udarbejdelse af vagtplan, opdatering af hjemmesider mv.
  • Dialog med vores samarbejdspartnere – internt i studieadministrationen, på fakultetets institutter og på universitetet i øvrigt
  • Skabe opmærksomhed og kendskab til studiecenteret blandt studerende og medarbejdere og medvirke til en fortsat positiv udvikling.

Kvalifikationer
Det er afgørende, at du trives med at yde god service og har erfaring med vores målgruppe. Det er derudover væsentligt, at du formår at overskue en stor mængde information og kan navigere i en kompleks organisation.

Stillingen giver den rette kandidat gode muligheder for at sætte sit eget præg på administrative arbejdsgange og tilgang til det at levere god service - og vi både håber og forventer, at vores nye kollega vil have gode ideer og turde tænke nyt. Du skal have lyst til at arbejde med at skabe og udvikle gode processer. Det er derudover vigtigt at du evner at være lydhør over for ønsker og behov fra dine kolleger og samarbejdspartnere.

Da en væsentlig del af fakultetets studentermasse er international, er det afgørende, at du er velformuleret i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer ugentligt) og tidsbegrænset i ét år.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst mellem Finansministeret og HK Stat, Akademikere i Staten eller anden relevant overenskomst.

Tiltrædelse er muligt pr. 1. september eller efter aftale.

Arbejdssted
Du vil få arbejdssted på både vores kontor på Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C og vores campus på Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V.

Spørgsmål og ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Afdelingsleder Jesper Qvistgaard, e-mail: jq@au.dk – telefon 21998631.

Vi forventer at afholde samtaler d. 27. og 28. august.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 23/08/2018

 

Praktisk information
Oprettet:
10-08-2018
Udløber:
23-08-2018
Kviknummer:
LJA-64302931
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed
Lignende job
Danmarks Tekniske Universitet
Storkøbenhavn
Danmarks Tekniske Universitet
Storkøbenhavn
Danmarks Tekniske Universitet
Storkøbenhavn
Danmarks Tekniske Universitet
Storkøbenhavn
Danmarks Tekniske Universitet
Storkøbenhavn