Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Struktureret jurist til arbejde med retsregler om 3. partsindberetninger i Skattestyrelsen

Skatteforvaltningen, KBH, Østbanegade

Storkøbenhavn
Oprettet:
03-04-2019
Udløber:
25-04-2019

Har du en teoretisk evne til at anvende juridisk metode og herigennem anvende retskilderne på konkrete forskellige forhold? Har du interesse for at arbejde med juridisk sparring og juridiske afklaringer og er du ikke bange for at dykke ned i juridisk komplekse problemstillinger? Så er det måske dig, vi søger til en spændende juridisk stilling i kontoret 3. Part, Personprocesser, Person, Skattestyrelsen.

Fokus på juridisk sparring og juridiske afklaringer
Vi søger en dygtig medarbejder til vores kontor 3. part, som er inddelt i fire procesejerskaber henholdsvis eIndkomst, eKapital, pension og international dataudveksling. Du skal sammen med en erfaren jurist levere juridisk sparring og juridiske afklaringer inden for de formelle regler med særlig vægt på skatteindberetningslovens regler på tværs af kontorets fire teams.

Dine opgaver bliver med afsæt i forskellige juridiske henvendelser fra kontoret. Det indebærer bl.a. følgende:

  • forberedelse af juridiske afklaringer og juridisk sparring til kontorets fire teams, herunder besvarelse af mails og udarbejdelse af notater om juridiske afklaringer
  • forberedelse af spørgsmål og notater til Jura i Skattestyrelsen.

De juridiske henvendelser drejer sig om at finde reglerne på et givent område og/eller at afklare, hvad der er gældende ret og praksis i de konkrete forskellige henvendelser.

Struktureret jurist med solide juridiske kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.jur, cand.merc.jur eller lignende. Du har nogle års relevant erfaring, hvor du har opnået solide juridiske kompetencer og solidt kendskab til strafferet og formueret. Du skal særligt have interesse indenfor følgende områder:
  • juridisk metode – at tænke juridisk, herunder at anvende retskilderne og fortolkningsmetoder
  • de formelle regler, herunder særligt skatteindberetningslovens indberetningsregler, men også forvaltningsretlige- og persondataretlige regler
  • de grundlæggende materielle regler i personskatteret.

Du vil i forbindelse med opstarten af din ansættelse hos os blive undervist i de forskellige indberetningsregler i skatteindberetningsloven, som er den primære retskilde i udførelsen af dine arbejdsopgaver.

Som person er du god til at kommunikere klart og tydeligt skriftligt og mundtlig samt forklare komplicerede juridiske afklaringer til dine kolleger. Du er i stand til at tænke juridisk, have overblik samt evner at sætte dig ind i komplekse juridiske henvendelser i kontoret.

Din nye arbejdsplads
I kontoret 3. part varetager vi alle ydelser og processer inden for indberetning af bl.a. A-skat, renter, fagforeningskontingent, A-kassekontingenter samt pension m.m.

Vi hører til i afdelingen Personprocesser i Person, Skattestyrelsen, som har det strategiske ansvar for forretningsudviklingen på indberetnings- og afregningsområdet over for personer. Afdelingen understøtter en sikker og effektiv drift samt deltager i lovgivningsprocesser på indberetnings- og afregningsområdet. Vores vigtigste formål er at gøre det nemt at betale den rigtige skat til tiden.

Vi arbejder i åbent kontorlandskab og har en uformel omgangstone og meget god stemning. Samtidig er vi en fleksibel arbejdsplads, der giver mulighed for fleksibilitet i hverdagen.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”søg jobbet” senest torsdag den 25. april. Vi forventer at afholde samtaler i uge 18.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Dorte Sabinsky på telefon 7237 0644 eller chefkonsulent Lars Skriver på telefon 7238 3441.

Vi forventer at inddrage en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit Arbejdssted bliver indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. Arbejdsstedet forventes i løbet af 2019 at skifte til Copenhagen Towers, Ørestads Blvd. 114-118, 2300 København S.

Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
03-04-2019
Udløber:
25-04-2019
Kviknummer:
LJA-72185503
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Jura og retsvæsen
Beliggenhed