Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stærk generalist med politisk flair til udvikling og forvaltning af tilskudsordninger

Socialstyrelsen

Fyn
Oprettet:
22-05-2019
Udløber:
07-06-2019

Vil du arbejde med socialpolitik i spændingsfeltet mellem politik, administration og jura, så er muligheden her nu. Socialstyrelsens Tilskudsforvaltning søger en ambitiøs generalist, der kan lede projekter og samarbejde med kolleger på tværs af teams, centre og vores departement.

Har du erfaring med statslig eller offentlig administration? Har du interesse for det sociale område? Kan du finde løsninger på politikernes ønsker og samtidig styre komplicerede processer? Kan du lide tempo i dagligdagen og skabe overblik og fremdrift? Så er det netop dig, vi søger

Stillingsbeskrivelse
Du kommer til at arbejde i et center med engagerede og kompetente kolleger. Dine opgaver bliver blandt andet, at:

  • Koordinere større projekter i forbindelse med udmøntningen af de politiske aftaler på dagtilbud- og socialområdet.
  • Bidrage til sagsbehandling og udmøntning af ansøgningspuljer og midler inden for fagområderne børn, unge, handicap og psykisk sårbarhed, udsatte voksne, frivillighed og civilsamfund.
  • Bidrage til Socialstyrelsens udvikling af nye politiske initiativer og socialpolitiske løsninger i samarbejde med styrelsens øvrige centre og Børne- og Socialministeriets departement.
  • Være i løbende dialog med vores ansøgere, tilskudsmodtagere, projekterne og øvrige interessenter på området.
  • Løfte strategiske opgaver i centeret, i samarbejde med andre fagcentre i Socialstyrelsen eller eksternt.
Lige nu er vi i kontoret ved at styrke vores generelle administration af tilskudsmidler, så vi fremadrettet har procedurer og IT-understøttelse, der er blandt de bedste i staten.

Din profil
Du har en relevant akademisk uddannelse fx cand.scient.pol., cand. scient. adm. cand. polit. el.lign., og vi ser gerne, at du har interesse for socialområdet. Vi er interesserede i specialkonsulenter og erfarne fuldmægtige, og det vil være en fordel, hvis du har solid statslig erfaring fra et ministerium eller en styrelse.

Vi forventer, at du:
  • Kan styre processer og sætte mål og retning for komplicerede opgaver.
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, gode analytiske evner og god dømmekraft.
  • Er struktureret og har blik for detaljer samtidig med, at du trives med et arbejde, hvor forandring er en del af hverdagen.
  • Har forståelse og evne for at navigere i en politisk kontekst.
  • Kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik
  • Er en holdspiller og en god kollega med stærke samarbejdsevner, som trives med at arbejde sammen på tværs af organisationen og med eksterne aktører.
  • Selvstændigt kan løse komplicerede faglige eller juridiske problemstillinger og sager.
  • Kan varetage projektlederroller og tage ansvar for gennemførelse af større driftsopgaver og udviklingsopgaver i kontoret.
Vi lægger desuden vægt på, at du som person er åben og imødekommende overfor dine kollegaer, samt har et godt humør.

Om Tilskudsforvaltning
Tilskudsforvaltning er et tværgående kontor, som er en del af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning. Kontoret har mange samarbejdsflader i og uden for styrelsen, og du vil få gode udviklingsmuligheder i kontoret og i styrelsen.

Vores kerneopgave er at udmønte og administrere de midler, der afsættes i de årlige finanslovsaftaler og sikre, at de politiske mål med initiativerne opfyldes. Vi udmønter årligt ca. 1. mia. kr. til projekter og indsatser på børne- og socialområdet.

Vi arbejder tæt sammen med ministeriets departement og bidrager bl.a. til ministerbetjeningen. Derudover beskæftiger vi os med analytiske opgaver samt processtyring.

Fælles for os er, at vi er fagligt ambitiøse, har en uformel omgangstone og et stærkt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden, når der er travlt. Vi er omkring 30 medarbejdere fordelt på fire teams, herunder tre faglig teams, hvor du vil komme til at indgå i et af dem. Vores fagområder omfatter dagtilbud, udsatte børn og unge, handicap og psykisk sårbarhed, udsatte voksne og frivillighed.

Socialstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med lyntog direkte fra København og med medarbejdere fra både Fyn, Jylland og Sjælland. Arbejdspladsen er kendetegnet ved fleksibilitet i forhold til løsning af arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2019. Du ansættes som specialkonsulent eller fuldmægtig alt efter erfaring og kvalifikationer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Såfremt du tilbydes stillingen, vil du blive bedt om at fremsende en straffeattest til brug for vurdering af, om du kan ansættes i stillingen.

Stillingens ansættelsesområde er Børne- og Socialministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Socialstyrelsen i Odense, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.socialstyrelsen.dk. Der er ansøgningsfrist torsdag den 7. juni 2019. Vi afholder samtaler i uge 23-25. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalerne.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingerne og Socialstyrelsen ved at kontakte kontorchef Mette Holm Sørensen på mail: mehs@socialstyrelsen.dk eller tlf: 61 96 56 60, souschef Thomas Falslund Kjeldsen på mail: thfa@socialstyrelsen.dk eller tlf: 61 96 56 58, og faglig leder Anna Jin Rolfgaard mail: ajro@socialstyrelsen.dk eller tlf: 61 96 56 80.

Praktisk information
Oprettet:
22-05-2019
Udløber:
07-06-2019
Kviknummer:
LJA-73468947
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed