Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skatteministeriet søger akut en akademisk medarbejder til arbejdet med Undersøgelseskommissionen om SKAT

Skatteministeriet

Storkøbenhavn
Oprettet:
05-02-2019
Udløber:
19-02-2019

Er du færdiguddannet kandidat, og har du lyst at arbejde med en af de mest omfattende undersøgelseskommissioner i nyere tid, så læs videre her.

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet vil du være med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.

Om stillingen
Regeringen har i sommeren 2017 nedsat Undersøgelseskommissionen om SKAT. Der er tale om en af de største undersøgelseskommissioner i nyere tid. Undersøgelseskommissionen om SKAT undersøger forvaltning, processer og beslutninger på Skatteministeriets område inden for perioden 2002-2017. I foråret 2018 er kommissoriet for undersøgelsen tillige udvidet med den såkaldte udbyttesag.

Skatteministeriet har akut behov for en akademisk medarbejder til at udarbejde korte referater af materialet samt bistå med udleveringen af materialet til Undersøgelseskommissionen om SKAT. Du får ligeledes en koordinerende funktion i forhold til de studerende, der er tilknyttet arbejdet med kommissionen. Derudover består arbejdet også af praktiske opgaver. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Du vil blive ansat i kontoret for Forvaltning og Lovkoordinering, som er et juridisk fagkontor på skatteforvaltningsområdet. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse frem mod sommeren 2019 og med opstart hurtigst muligt.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse indenfor eksempelvis jura, samfundsvidenskab eller økonomi. Du arbejder struktureret og kan tage ansvar for dine arbejdsopgaver. Du er fleksibel og formår at tage fat og vise engagement – også med rutineprægede opgaver.

Om at arbejde i Skatteministeriet
Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiserede og have blik for hele samfundets behov.

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 19. februar 2019. Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte fg. kontorchef Mai-Britt Bonde på mbb@skm.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8. Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse er efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på http://www.skm.dk/job.

Praktisk information
Oprettet:
05-02-2019
Udløber:
19-02-2019
Kviknummer:
LJA-70441155
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed