Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sikkerhedsrådgivere til PET

Politiets Efterretningstjeneste

Storkøbenhavn
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
03-06-2019

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

PET er den nationale sikkerhedsmyndighed og arbejder målrettet med at levere troværdig, helhedsorienteret og risikobaseret rådgivning og formidling med det formål at forebygge trusler mod den nationale sikkerhed.

Som sikkerhedsrådgiver har du et omfattende samarbejde med offentlige myndigheder, brancheorganisationer og private virksomheder, der leverer kritiske ydelser til samfundet. Du bidrager til at kvalificere sektorernes egne sikkerhedstiltag med PET’s viden om trusler og sikkerhed.

Rådgivning af sektorerne
Du er bindeleddet mellem PET og sektorer, hvor du bidrager til at opbygge modstandskraften i samfundet gennem direkte og indirekte rådgivning, der sikrer, at sikkerhedsproblematikker håndteres:
• Direkte rådgivning: Du rådgiver blandt andet om konkrete sikkerhedstiltag til samfundets sektorer, hvor der tages udgangspunkt i det aktuelle trusselbillede.
• Indirekte rådgivning: Du bidrager til policy-arbejde, hvor du får ansvar for at koordinere, repræsentere og skriftligt formidle PET’s interesser og viden i udarbejdelsen af strategier og politikker i relation til national sikkerhed.

Formålet med rådgivningen er at understøtte såvel offentlige myndigheder som private aktørers selvstændige beslutninger omkring egne forebyggende sikkerhedsforanstaltninger. Derigennem faciliterer du, at sektorerne i samfundet opbygger viden og kapacitet til at imødekomme og håndtere trusler fra forskellige aktører.

Derudover bidrager du til den løbende konceptudvikling og implementering af det eksisterende koncept for rådgivning af sektorer og myndigheder.

Rollen som sikkerhedsrådgiver er en udadvendt funktion, og du skal forvente, at du omkring halvdelen af tiden er i ’felten’.

Erfaren og udadvendt sikkerhedsrådgiver
Du kan have en baggrund fra politiet, beredskabet, forsvaret eller som akademiker, embedsmand, konsulent m.m.. Det væsentligeste er, at du har erfaring i positionen som rådgiver og har kendskab til samspillet mellem myndigheder og samfundets sektorer.

Du er udadvendt og kendetegnet ved en professionel og troværdig fremtoning med et naturligt flair for at skabe tillidsfulde relationer og gode samarbejder såvel internt som eksternt. Dine personlige kompetencer gør, at du uden problemer navigerer i et kompliceret politisk landskab med mange og til tider forskelligartede agendaer og interesser.

Stillingen som rådgiver og formidler falder dig naturlig, og du er komfortabel i såvel skriftlig som mundtlig formidling. Du er i stand til at balancere evnen til at kommunikere sikkerhedsbudskaber nærværende og vedkommende med den myndighed og professionalisme, det kræver at repræsentere PET.

En fælles identitet i enheden
Du bliver en del af en enhed med en fælles identitet som nationalt videns- og kompetencecenter indenfor national sikkerhed. Som sikkerhedsrådgiver er du i den åbne og udadvendte del af enheden, hvor du rådgiver og formidler i rollen som repræsentant for PET.

Ansættelsesforhold
Stillingerne ønskes besat pr. 01.09.2019.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en politifaglig uddannelse, lønindplaceres du efter klassificeringsaftalen i henhold til kompetencer og kvalifikationer.

Har du en tredje uddannelsesbaggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-Fællesoverenskomst.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at ansøgere behandler ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces med den højeste grad af diskretion. Ved eventuel ansættelse, vil du modtage yderligere vejledning omkring fortrolighed.

Kontakt
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på telefon 40260358 på hverdage mellem kl. 11 og 12. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.

Praktisk information
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
03-06-2019
Kviknummer:
LJA-73434600
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Forsvar, politi, sikkerhed
Beliggenhed
Lignende job
ÅBENRÅ MENIGHEDSRÅD
Syd- og Sønderjylland
Aarhus Universitet
Østjylland
Andre jobs fra samme virksomhed