Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sikkerhedskonsulenter (AC) til kriminalforsorgens nyoprettede enhed mod radikalisering og voldelig ekstremisme

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Storkøbenhavn
Oprettet:
14-05-2019
Udløber:
03-06-2019

Kan du bidrage til at udvikle og målrette kriminalforsorgens strategiske indsatser mod radikalisering og voldelig ekstremisme? Hvis ja, så kan du være et bud på en kommende sikkerhedskonsulent i en nyoprettet enhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stillingerne i enheden for indsatser mod radikalisering mv.
Vi søger et antal sikkerhedskonsulenter til en nyoprettet enhed mod radikalisering mv. Som sikkerhedskonsulent skal du bidrage til at skærpe den strategiske retning for kriminalforsorgens indsatser på fagområdet og understøtte implementering og forankring af initiativer i organisationen. På den baggrund er det kriminalforsorgens målsætning at styrke den sikkerhedsmæssige indsats til gavn for både sikkerheden i fængsler og arrester og til gavn for samfundet.

Du og din profil er vigtig
Du har et godt kendskab til fagområdet og er skarp til at udarbejde strategier, der kan operationaliseres og gennemføres i praksis.

Du har indblik i den politiske dagsorden for fagområdet og myndighedernes indsatser, ligesom du kender til samarbejdsrelationerne og snitfladerne mellem myndighederne.

Du er målsøgende og kan levere resultater, og du er i stand til arbejde med mange forskellige faggrupper.

Du er vant til at arbejde i en politisk styret organisation og er i stand til koordinere strategiske initiativer med andre strategiske tiltag i en kompleks organisation.
Vi lægger samtidig vægt på følgende:

  • Godt kendskab til voldelig ekstremisme i en dansk sikkerhedskontekst
  • Viden om håndtering af voldelig ekstremisme i andre lande
  • Erfaring med at arbejde i en sikkerhedsorganisation
  • Godt kendskab til kriminalforsorgens arbejdsområde er en fordel
  • Du er udadvendt, holdspiller og har særdeles veludviklede samarbejdsevner
  • Du evner at formidle budskaber i skrift og tale til en bred kreds af modtagere
  • Du tager initiativ og skaber fremdrift
Din arbejdsplads
Vi tilbyder dig et job i en organisation i rivende udvikling og med meget dedikerede medarbejdere.

Enheden mod radikalisering mv. er en del af Koncern Sikkerhed, der er kriminalforsorgens centrale sikkerhedsenhed og organisatorisk en del af Center for Straffuldbyrdelse. Sammen med den øvrige sikkerhedsorganisation i kriminalforsorgen er Koncern Sikkerhed ved at gennemgå en omfattende omstillingsproces.

Med afsæt i kriminalforsorgens flerårsaftale for perioden 2018-2021 skal efterretnings- og sikkerhedsarbejdet styrkes, således at kriminalforsorgen gennem opbygning af en højere grad af operationel parathed bliver bedre i stand til at målrette tiltag over for ellers uforudsete sikkerhedsmæssige udfordringer.

Som led i det arbejde er der etableret fire fagenheder i Koncern Sikkerhed, herunder enheden mod radikalisering mv. De øvrige enheder vil have fokus på sikkerhedsstandarder (regimer, procedurer og teknisk udstyr), organiseret kriminalitet/bander og efterretningsanalyse. Der vil være en høj grad af samarbejde og sparring mellem de enkelte enheder og med kriminalforsorgens områder og institutioner.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdspladsen er beliggende Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk 1-2 måneder.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 3. juni 2019.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 23 og 24.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos enhedsleder Kristian Walther på telefon: 72554974.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Du kan i øvrigt læse om os på www.kriminalforsorgen.dk

Praktisk information
Oprettet:
14-05-2019
Udløber:
03-06-2019
Kviknummer:
LJA-73356752
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed