Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Resultatorienteret teamleder til webudvikling

Aarhus Universitet

Østjylland
Oprettet:
18-12-2018
Udløber:
14-01-2019

Aarhus universitets fælles IT-afdeling søger en teamleder, der kan lede og coache vores webudviklere, og som har lyst til at deltage i digitaliseringen af en spændende, kompleks og ambitiøs organisation.

Om stillingen
Som teamleder for webudvikling får du ledelsesansvar for 12 dygtige og engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe de bedste digitale rammer for universitetets medarbejdere og studerende. De fleste af disse medarbejdere er udviklere, men teamet rummer også en testmanager og en fuldtids systemforvalter. Vi benytter desuden ofte eksterne konsulenter, og vi har flere studenterprogrammører tilknyttet.

Teamet har ansvar for en række centrale egenudviklede applikationer, der bruges i administrative sammenhænge, og for universitetets selvbetjeningsportaler, der retter sig mod både studerende og medarbejdere. Du er med til at sikre produkternes samlede livscyklus – i forskelligt omfang omfatter det både drift, vedligehold og videreudvikling af applikationerne samt second og third level support – hele tiden i samarbejde med de faglige miljøer og de øvrige administrative enheder på universitetet.

Du bliver en del af universitetets fælles IT-afdeling (AU IT) som tæller 137 medarbejdere. Vi er i gang med en større forandringsproces og har sat en række vigtige temaer på dagsordenen. Målet er at øge vores leveranceevne, at skabe større agilitet i vores processer, at blive mere innovative og at få sat nye teknologier på dagsordenen.

Ud over ledelsen af dit eget team kan du forvente at få ansvar for en eller flere tværgående strategiske indsatser, som skal medvirke til at imødekomme disse mål. Karakteren af disse indsatser vil afhænge af din profil og din erfaring.

Hvem er du?

  • Du brænder for ledelse og har lysten til at lede et team af højt specialiserede og motiverede medarbejdere.
  • Du har en dyb forståelse for digitalisering og har højt kendskab til systemudviklingsprocesser fra krav og design over arkitektur, udvikling og test til implementering og drift.
  • Du kan sætte rammer og retning for dit team og sætter en ære i, at teamet har en høj leveranceevne.
  • Du forstår at motivere dine medarbejdere og skaber høj trivsel ved at være både inddragende og tillidsskabende.
  • Du er opsøgende og nysgerrig og har appetit på hele tiden at øge dine egne og dine medarbejderes kompetencer.
  • Du arbejder struktureret, målrettet og er meget resultatorienteret.
  • Du har gode samarbejdsevner, er vedholdende og tør at udfordre andre.
  • Du har et agilt mindset, trives med forandringer og har mod på selv at drive forandringsprocesser.
  • Du er en dygtig kommunikator i både skrift og tale.
  • Du har enten mange års ledelseserfaring, eller du kan være et ledelsestalent, der gerne vil have større udfordringer.
  • Du har en relevant lang eller mellemlang uddannelse.

Hvad kan vi tilbyde dig?
  • Du bliver en del af en stor IT-afdeling, der ønsker at skabe de bedste digitale rammer for universitetets medarbejdere og studerende.
  • Et fagligt skarpt og inspirerende miljø.
  • Gode muligheder for både faglig og personlig kompetenceudvikling.
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der er plads til familien og privatlivet.
  • Et afslappet miljø med en uformel omgangstone, hvor vi interesserer os for hinanden og husker at grine sammen.
  • Vi lægger vægt på at give hinanden kvalificeret sparring.
  • Gode karrieremuligheder inden for IT-området.

Om AU IT
AU IT er Aarhus Universitets fælles IT-afdeling. Vi arbejder målrettet og dedikeret på at skabe effektive og brugervenlige digitale løsninger for medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet. AU IT har i dag 137 medarbejdere fordelt på fem enheder.

Aarhus Universitet har en ambition om at være et globalt toneangivende universitet, der gennem uafhængig forskning anviser løsninger på nogle af verdens største udfordringer. Denne ambition bæres dagligt af vores ca. 40.000 studerende samt ca. 8000 forskere og andre medarbejdere.

Du vil således få et job på en meget spændende arbejdsplads, hvor dit bidrag kan være med til at gøre en forskel, der rækker langt ud over universitetets grænser.

Læs mere om AU IT på http://medarbejdere.au.dk/administration/administration/au-it/

Læs mere om Aarhus universitet på http.//http://www.au.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

Arbejdsstedet er Helsingforsgade 10, 8200 Århus N.

Tiltrædelse er 1. marts 2019 eller snarest herefter.

For yderligere oplysninger om stillingen
Kontakt webchef Steffen Longfors, longfors@au.dk, tlf: 2338 2222.

Ansættelsesprocessen
Ansættelsessamtaler afholdes d. 18/01/2019 (første runde) og d. 23/01/2019 (anden runde).

Kandidater, som går videre til anden runde samtaler, vil blive bedt om at gennemføre en personprofiltest.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 14.01.2019

 

Praktisk information
Oprettet:
18-12-2018
Udløber:
14-01-2019
Kviknummer:
LJA-68936473
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration,
Ledelse
Beliggenhed
Lignende job
Aarhus Universitet
Østjylland
Københavns Politi, Beredskabsafsnittet
Storkøbenhavn
Grindsted Menighedsråd
Vestjylland
Greve Kirkegård
Storkøbenhavn
VUC Storstrøm
Sydsjælland inkl. Møn
Andre jobs fra samme virksomhed