Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rengøringsassistent søges til Campus Herning - Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Vestjylland
Oprettet:
02-04-2019
Udløber:
22-04-2019

Har du lyst til at bidrage til, at vores mange studerende, ansatte og gæster oplever Campus Herning – Aarhus Universitet som et velholdt og tiltalende sted? Har du erfaring med rengøring, og arbejder du selvstændigt og effektivt? Så er jobbet som rengøringsassistent garanteret noget for dig!

Rengøringsassistent med flair for god service og kvalitet

Vi søger en rengøringsassistent, som er

  • Serviceorienteret og har fokus på områdets daglige brugere
  • Fungerer godt i et team
  • Kan tale og forstå dansk
  • Fleksibel og omstillingsparat, herunder bistå i tilfælde af kollegers fravær
  • Selvstændig og omhyggelig med arbejdet

Vi kan tilbyde dig et afvekslende job med gode kolleger og imødekommende brugere.

Du vil indgå i et rengøringsteam på 6 personer og vil få tildelt et rengøringsområde, som du har ansvaret for.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med professionel rengøring eller tilsvarende kendskab til rengøring fra kurser eller lignende job.

Dine arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være rengøring af undervisningslokaler, læsepladser, kontorer, toiletter, køkkener og trapper. Det kan desuden forekomme, at der er rengøring efter større arrangementer og fester, hvorfor du må forvente mertid i den forbindelse.

Aarhus BSS Bygningsservice
Du bliver en del af Aarhus BSS Bygningsservice, som er den enhed, der har ansvaret for bygningernes adgang og sikkerhed, vedligeholdelse og rengøring. Aarhus BSS Bygningsservice servicerer bygninger i Aarhus og i Herning, og du bliver en del af medarbejdergruppen i Herning.

Arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid er 30 timer med mulighed for senere timeforøgelse. Arbejdsdagen vil starte kl. 05.00 og arbejdstiden er ligeligt fordelt på 5 arbejdsdage.

Der ydes et ulempetillæg for arbejdstid i hverdage fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen), weekender fra lørdag kl. 00 til søndag til kl. 24 og søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.

Arbejdssted
Aarhus BSS, Aarhus Universitet Herning, Birk Centerpark 15, 7400 Herning.

Ansøgningsfrist
Der ansøges online og ansøgningen skal være modtaget senest d. 22. april.
Samtaler forventes afholdt i uge 17 og 18.

Spørgsmål og ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos rengøringsleder Birte Donslund-Olesen på telefon 8715 1932 hverdage i tidsrummet 10:30- 11:30.

Hvis du har brug for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Rikke Horsted Bundgaard på mail rhb@au.dk eller telefon 8715 3551.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Fagligt Fællesforbund (3F), Organisationsaftalen for sanitører i staten mv. eller Organisationsaftalen for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
22. april 2019

 

Praktisk information
Oprettet:
02-04-2019
Udløber:
22-04-2019
Kviknummer:
LJA-72142041
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Håndværk & service,
Rengøring
Beliggenhed
Lignende job
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
Storkøbenhavn
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
Storkøbenhavn
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
Storkøbenhavn
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
Storkøbenhavn