Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektkonsulenter til agile udviklingsprojekter

Skatteforvaltningen, KBH, Østbanegade

Storkøbenhavn
Oprettet:
22-05-2019
Udløber:
05-06-2019

Brænder du for at arbejde i projekter, der gør en samfundsmæssig forskel? Er du struktureret, ansvarsfuld, service-minded, god til at samarbejde, og motiveres du af at se projekter lykkes? Og har du lyst til at være en del af et attraktivt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi sammen og agilt skaber fremtidens it-projekter og -løsninger i et fagligt stærkt miljø? Så er det måske dig, vi søger som vores nye projektkonsulent i Digital Forretningsudvikling.

Vi står over for en spændende og ambitiøs opgave, hvor vi i samarbejde med de øvrige styrelser i skatteforvaltningen skal udvikle de helt rigtige it-løsninger, der understøtter skatteforvaltningens forretning. Vi har derfor behov for dygtige og motiverede projektkonsulenter, der er drevet af at få projekter opstartet, gennemført og nedlukket på bedste vis, således at projekterne kan levere den størst mulige forretningsværdi for pengene. Som projektkonsulent indtager du således en nøglerolle i projekterne, når du understøtter projektets samlede behov og varetager en lang række opgaver inden for projektadministration og -koordinering, herunder på økonomi- og ressourceområdet.

Sikre smidig og effektiv eksekvering

  • Sammen med dine nye kollegaer er du med til at sikre, at samfundsvigtige projekter eksekveres så smidigt og effektivt som muligt. Du kommer bl.a. til at:
  • indgå i et udviklingsteam, hvor du forventes at bidrage aktivt til en værdiskabende teamånd
  • fungere som støtte for projektlederen, der i dig har en effektiv og projektfaglig hjælp, der fx kan understøtte udarbejdelsen af materiale til it-rådet, styregruppe mv.
  • varetage projektadministrationen, fx økonomi- og ressourcehåndtering, så det sikres, at projektet gennemføres så effektivt som muligt inden for de givne rammer
  • varetage væsentlige koordinerings- og samarbejdsopgaver ift. projektets interessenter og samarbejdspartnere, fx styregruppe og støttekontorer
  • varetage lige netop de ad hoc-opgaver, der i en travl hverdag får tingene til at glide fremad og i den rigtige retning.


Digital forretningsudvikling – Din nye afdeling

Du vil indgå i et kontor i Digital Forretningsudvikling, der har projekteksekvering som kerneopgave. Kontorerne består af en række forskellige projektroller, inkl. projektkonsulenter, som indgår i forretningsmæssige udviklingsteams. Disse teams er dedikerede til ét konkret projekt ad gangen. Vi arbejder agilt og bruger i høj grad SAFe som vores udviklingsmetode.

Kontoret og udviklingsteamsene er præget af en uformel tone, højt humør og en høj faglighed, hvor du får rig mulighed for at tage et stort ansvar. Vi har selvfølgelig fokus på at give dig gode værktøjer og rammer til at komme godt i gang.

Analytisk, metodisk og med flair for agile udviklingsmetoder

  • Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelsesbaggrund eller på anden vis har opnået analytisk forståelse for projekter og projekteksekvering. Det betyder, at du har:
  • erfaring fra studie eller arbejde med en analytisk og metodisk tilgang til styring, processer, økonomi, interessenthåndtering mv. i projekter, gerne udviklingsprojekter
  • interesse i og flair for agile udviklingsmetoder, fx SAFe, og kan understøtte vores rejse mod mere agil it- og forretningsudvikling
  • mod på at navigere i store og komplekse projekter med mange stærke interessenter i et politisk, dynamisk og komplekst miljø.


Du kan have nogle års erfaring, men vi hører også gerne fra dig, hvis du er en skarp nyuddannet.

For at få succes i stillingen er det afgørende, at du:

  • er god til at skabe overblik og struktur over processer, produkter og opgaver.
  • har gode samarbejdsevner og kan skabe stærke relationer til andre.
  • kan tage selvstændigt ansvar for opgaver og følge dem til dørs.
  • er service-minded og på forhånd kan spotte, hvor der bliver behov for hjælp i projektet.
  • kan holde hovedet koldt, når der er mange samtidige aktiviteter med skarpe deadlines.
  • er nysgerrig og positiv og bidrager aktivt til en god teamånd.


Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning, dit CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 5. juni 2019.

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Helle Aslak på telefon 72 37 09 83.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
22-05-2019
Udløber:
05-06-2019
Kviknummer:
LJA-73467345
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed