Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektassistent

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Storkøbenhavn
Oprettet:
08-05-2019
Udløber:
22-05-2019

Søger du en stilling med en bred kontaktflade, hvor du kommer tæt på spændende projekter med kompliceret teknisk indhold?

Så er du muligvis vores nye kollega i Banedanmarks division Signalsystemer. Vores opgave er at udrulle og idriftsætte de nye digitaliserede signal­systemer i hele landet samtidig med, at vi vedligeholder de gamle signaler og sørger for, at togturen bliver så præcis som mulig.

Du bliver en central ressource i Signalsystemers divisionssekretariat og vil indgå i det administrative team. Det er en tværgående enhed, der bistår alle dele af divisionen. Du kommer til at få en bred kontakt­flade og mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø præget af spændende udfordringer, dygtige kolleger og højt til loftet - i en uforudsigelig hverdag med til tider mange bolde i luften, hvor arbejdssproget er både en­gelsk og dansk.

Bred vifte af spændende opgaver
Som medarbejder i sekretariatet er du involveret i mange både eksterne og interne sager af forskel­lig karakter i en enhed, hvor dagene sjældent er ens.

Dine konkrete opgaver vil for eksempel være:

  • Sikre sammenhæng i anvendelsen af processer m.v. på tværs af områderne i Signalsystemer i samarbejde med de øvrige medarbejdere
  • Lokal tidsadministration, herunder modtage og håndtere syge-/raskmeldinger
  • Oprettelse af indkøbsrekvisitioner og bestilling af diverse arbejdsredskaber
  • Håndtering af Signalsystemers fællespostkasse, herunder journalisering
  • Erfaren bruger af rejsesystemet SAP Concur
  • Opbygge og vedligeholde en række informationssites i SharePoint Online
  • Lettere sagsbehandling, herunder besvarelse af borgerhenvendelser
  • Etablere, anvende og justere processerne bl.a. i forbindelse med modtagelse af nye medarbejdere
  • Ad hoc sekretæropgaver - og i det hele taget løse opgaver, hvor der er mest brug for det.
God teknisk forståelse og lyst til at yde god service
Vi forestiller os, at du har en administrativ baggrund og erfaring med lignende opgaver som sekre­tær eller assistent. Det er vigtigt, at du har flair for it, og det er et krav, at du har stor erfaring med SAP, SharePoint Online og Office-pakken. Derudover er du god til at kommunikere præcist i skrift og tale, både på dansk og engelsk. Kendskab til jernbanebranchen er en fordel, men ikke et krav.

Som person er du udadvendt, serviceminded og proaktiv – du venter ikke på, at opgaverne kommer til dig. Du er god til at danne nye relationer og trives godt i samarbejdet med forskellige personlig­heder og nationaliteter. Du er god til at koordinere din hverdag, holde overblikket og prioritere dine opgaver - også når tingene går stærkt.

Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen er placeret mellem løngruppe 2, sats 1, Hovedstad, hvor basislønnen pt. udgør kr. 24.196,83 månedligt og løngruppe 3, sats 1, Hovedstad, hvor basislønnen pt. udgør kr. 27.052,58 månedligt. Hertil kommer pension. Der er mulighed for at forhandle tillæg.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt sekretariatschef Simon Redder Berthelsen. Send din ansøgning sna­rest muligt, da vi læser ansøgningerne løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Praktisk information
Oprettet:
08-05-2019
Udløber:
22-05-2019
Kviknummer:
LJA-73174023
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed