Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kundeservicemedarbejder med evnerne og lysten til at sætte sig ind i fagområdet Motor

Skatteforvaltningen, Odense, Dannebrogsgade

Fyn
Oprettet:
10-04-2019
Udløber:
25-04-2019

Vil du være med til at sikre fundamentet for finansieringen af det danske samfund og har du lysten og evnerne til at give borgere og virksomheder en professionel, forståelig og serviceminded kundeservice? Så bliv en del af holdet i vores kundecenterenhed, hvor vi besvarer alle henvendelser på fagområdet Motor.

Vejledning, der gør en forskel!
Skattestyrelsens kundecenter besvarer generelle henvendelser på skatte-, moms- og afgiftsområdet og yder én til én vejledning til borgere og virksomheder pr. telefon, chat og mail. Desuden giver vi vejledning på Facebook og Twitter. Din opgave bliver at besvare telefoniske henvendelser, give faglig vejledning samt håndtere mailbesvarelse.

Du kommer til at vejlede på fagområdet Motor. Arbejdsopgaven vil indeholde
besvarelse af henvendelser vedrørende bl.a. ejerskifte og afgifter på biler samt selvbetjeningsmuligheder. Det er ikke en forudsætning, at du har den faglige viden på Motorområdet, men det er vigtigt at du har lysten til og modet på at sætte dig ind i det.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx en kontoruddannelse, professionsbachelor i offentlig administration, finansøkonom eller lign. Du må gerne være nyuddannet, eller måske bliver du først færdig sommeren 2019.

Med din grundighed og dine gode mundtlige og skriftlige evner besvarer du borgere og virksomheders spørgsmål på en professionel, forståelig og serviceminded måde. Vi lægger vægt på, at du er empatisk og evner at bevare roen i peak-situationer, hvor der er et stort tryk på telefonerne. Du er tålmodig og tager alle opkald med god energi – også selvom du skal svare på de samme spørgsmål flere gange på en dag.

Du har gode samarbejdsevner og befinder dig godt med at arbejde i teams, hvor vi gennem sparring og videndele spiller hinanden gode.

Dit nye team
Vi er et engageret team med et godt socialt sammenhold, der lægger vægt på at være fagligt dygtige og servicemindede.

Hos os får du brugt og udfordret dine kundeservicekompetencer samtidigt med at du får indsigt i et spændende fagområde på en arbejdsplads, hvor vi går op i at du trives.

Du kan se frem til en hands-on sidemandsoplæring og en hverdag, hvor du lærer imens du arbejder.

Ansøgning, kontakt og ansættelsesvilkår
Passer profilen på dig, så send os din ansøgning inden ansættelsesfristens udløb d. 25. april 2019. Husk at vedhæfte cv, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder: Kirsten B Hansen på 72 37 42 68 eller Funktionsleder Susanne G Rasmusen på 72 38 84 47.
Vi forventer at afholde samtaler fra uge 19. Tiltrædelse tidligst 1. juni 2019 og senest 1. september 2019.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Dit Arbejdssted bliver indtil videre Dannebrogsgade 2, 5000 Odense C.
Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
10-04-2019
Udløber:
25-04-2019
Kviknummer:
LJA-72434821
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed