Menu

Kontorelev i offentlig administration i Grenå

SKAT

Østjylland
Oprettet:
12-01-2018
Udløber:
14-02-2018

Vær med til at skabe fremtidens skatteforvaltningen  
Skatteforvaltningen i Danmark er i rivende udvikling. Som elev hos os er du med til at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat. Det er en vigtig opgave, fordi det handler om den enkeltes økonomi og finansieringen af det danske samfund. Vi arbejder på at gøre det så nemt som muligt for borgere og virksomheder, at betale deres skatter og afgifter. Du kommer derfor til at spille en helt central rolle i at give borgere og virksomheder en god oplevelse i deres møde med os. 
 
Du ansættes i forretningsområdet for inddrivelse af gæld i Grenå. Her er du med til at følge op på manglende betalinger til det offentlige, herunder arbejdet med at vurdere borgere og virksomheders betalingsevne samt hvorledes disse kan/skal betale deres gæld tilbage til det offentlige.
 
Du får en bred kontaktflade og din formenste opgave er, at besvare borgernes spørgsmål på en enkel og forståelig måde.  
 
Personlige og faglige kvalifikationer 
Du er en udadvendt og imødekommende person, der motiveres af at yde en rigtig god service. Du har talforståelse ud over gennemsnittet, tænker logisk og er god til at skabe dig et overblik over egne opgaver og SKAT som helhed. Du har gode formuleringsevner mundtligt og skriftligt. Du er positiv i din tilgang til andre mennesker og er god til at samarbejde. Du er ambitiøs og ved, at du selv skal gøre en indsats for at opnå resultater. 
 
Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer
En lærerig elevtid, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og får omsat din teoretiske viden til praksis i en moderne offentlig organisation. Du får tildelt egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan sparre med. Du får et indgående kendskab til SKATs alsidige arbejdsopgaver og en god start på dit arbejdsliv. 
 
Adgangskrav og ansøgning 
Du skal som minimum opfylde adgangskravene i kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration dvs. EUX eller studentereksamen suppleret med HGS/EUS-forløb.  
 
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring/ uddannelse skal dine kompetencer vurderes af studievejlederen på en handelsskolen. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering bedes denne vedlagt din ansøgning 
 
Send senest den 14. februar 2018 din ansøgning samt CV og eksamensbevis via linket. 
 
Ansættelsestidspunkt er 1. september 2018. 
 
Du kan læse mere om alle SKATs elevstillinger og få mere at vide om at være elev hos SKAT på 
skat.dk/elev. 
 
Samtalerne foregår som rekrutteringsdage, hvor udvalgte kandidater indkaldes og vurderes ud fra forskellige opgaver og aktiviteter. Dette finder sted i Aarhus den 7. marts 2018. 
 
Alle interesserede uanset, alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 
 
Som led i regeringens plan ´Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021´ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet. De syv nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. Koncernens vigtigste opgave er at sikre, at borgere og virksomheder nemt og korrekt betaler deres skatter, afgifter og gæld til det offentlige. Du kan læse mere herom på http://www.fra1til7.dk.  

Gem i min profil
Kontakt

SKAT

Annette Rye
Bredstrupvej 40
Telefon: 72379364
Praktisk information
Oprettet:
12-01-2018
Udløber:
14-02-2018
Kviknummer:
LJA-54564097
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til: