Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef til Forvaltningsjura

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Storkøbenhavn
Oprettet:
30-04-2019
Udløber:
24-05-2019

Økonomi- og Indenrigsministeriet søger kontorchef til Forvaltningsjura

Vi søger en dygtig og engageret kontorchef til en stilling, der kræver stærke juridiske kompetencer, politisk tæft og flair for personaleledelse.

Om stillingen
Forvaltningsjura udgør sammen med Kommunaljura og Valg samt CPR og IT den juridiske afdeling i Økonomi- og Indenrigsministeriets departement.

Kontoret varetager bl.a. opgaver vedrørende tilsynet med kommuner og regioner og spørgsmål vedrørende kommunalfuldmagten. Kontoret behandler også offentligretlige spørgsmål efter forvaltningsloven og offentlighedsloven samt spørgsmål om databeskyttelse og andre generelle juridiske spørgsmål. Herudover varetager kontoret opgaver vedrørende ministeriets lovprogram, lovkvalitet og lovhøringer, ligesom kontoret bidrager til udarbejdelse af politiske udspil og forberedelsen af økonomi- og indenrigsministerens deltagelse i regeringsudvalg samt udarbejder lovforslag.

Arbejdsopgaverne i kontoret spænder således over regelarbejde, udvalgsarbejde, samarbejde internt og eksternt om forvaltningsjuridiske spørgsmål, ministerbetjening i bred forstand samt behandling af konkrete henvendelser og tilsynssager.

Kontoret består af 10 dygtige og dedikerede medarbejdere, som du vil få personaleansvaret for. Som kontorchef i Forvaltningsjura bliver du en del af afdelingens ledelsesteam, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingens to øvrige kontorchefer og afdelingschefen.

Om dig
Du er en engageret leder med fokus på ordentlighed. Du er drevet af at skabe resultater og gøre en positiv forskel for og gennem andre. Forenkling er en naturlig del af din måde at tænke på, og du har en ambitiøs tilgang til løsningen af kontorets opgaver. Erfaring fra et departement eller anden politisk styret organisation er en fordel.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har interesse for og kompetencerne til at håndtere komplekse juridiske problemstillinger
  • har solid faglig erfaring med offentlig ret og med politiske processer
  • har lysten og evnerne til personaleledelse
  • er visionær, ambitiøs, strategisk og analytisk – og formår at omsætte det i hverdagen
  • har blik for at prioritere og forenkle
  • er effektiv, ansvarsbevidst og kan bevare overblikket
  • er god til at samarbejde
  • har særdeles gode mundtlige og skriftlige juridiske formuleringsevner

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og vil blive besat på åremålsvilkår.

Ansættelsesområdet er Økonomi- og Indenrigsministeriet med de til enhver tid hørende institutioner. Arbejdsstedet er Økonomi- og Indenrigsministeriets departement, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Hans B. Thomsen, på tlf. 41 95 55 51 eller hbt@oim.dk.

Sådan søger du
Ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamensdokumentation) sendes elektronisk via stillingsopslaget på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside (www.oim.dk).

Ansøgningen skal være ministeriet i hænde senest fredag d. 24. maj 2019 kl. 12.00. Ved udskrivelse af valg forlænges ansættelsesprocessen til efter valget. Alle ansøgere vil blive orienteret herom via mail.

Der kan indgå personprofiltest i ansættelsesforløbet.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Praktisk information
Oprettet:
30-04-2019
Udløber:
24-05-2019
Kviknummer:
LJA-72926920
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration,
Ledelse
Beliggenhed
Lignende job
ÅBENRÅ MENIGHEDSRÅD
Syd- og Sønderjylland
Aarhus Universitet
Østjylland