Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Konsulent til udvikling af undervisning og læring

UCL Niels Bohrs Allé

Fyn
Oprettet:
28-05-2019
Udløber:
17-06-2019

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en konsulent, der har viden og erfaring med undervisning og læring i videregående uddannelser.

Høje ambitioner om fremtidssikrede uddannelser

I UCL er det et højt prioriteret strategisk mål, at vores studerende opnår højst muligt læringsudbytte gennem fremragende uddannelse. Vores dimittender skal opnå relevante og fremtidssikrede kompetencer, der kan sættes i spil i professioner og erhverv. Vi søger en kollega med interesse, erfaring og viden om pædagogik og didaktik relateret til videregående uddannelser, der kan indgå i det team, som skal bære ambitionen frem i den kommende årrække.

Om stillingen

Du bliver en del af Afdeling for Uddannelsesinnovation og Læring og får en central rolle i udvikling og implementering af indsatser med særligt fokus på:

  • UCL’s Adjunktprogram, Postelektorprogram og Talentprogram

  • Systematisk intern kompetenceudvikling for adjunkter og lektorer

  • Omsætte viden om god undervisning og læring på videregående uddannelser og omsætte denne viden i nye kompetenceudviklingstiltag i Adjunkt- og Postlektorprogram.

  • Udvikling og drift af afdelingens programmer for intern kompetenceudvikling

  • At rådgive og vejlede UCL’s uddannelsesledelse i udvikling af alsidige læringsmiljøer, som fremmer større studieintensitet, mere effektive læringsformer og resulterer i hurtigere gennemførelse, mindre frafald og større læringsudbytte

  • Udvikle, lede og koordinere projekter, der fokuserer på pædagogisk og didaktisk udvikling

  • At styrke og videreudvikle UCL’s eksterne relationer og netværk i relevante nationale og internationale foraer.

Afdelingen for Uddannelsesinnovation og læring er en del af området for Kvalitet og Udvikling. Afdelingen understøtter UCL’s uddannelsesområder med særligt fokus på UCL’s strategiske målsætninger inden for Læring, Innovation & Entreprenørskab og Teknologi samt driver UCL’s FabLab.

Din profil

Du har en relevant videregående uddannelse på minimum kandidatniveau eller tilsvarende. Du har en bred indsigt i videregående uddannelse både praktisk, teoretisk, pædagogisk og didaktisk og du kan omsætte dine kompetencer i samspil med relevante parter.  Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er velorienteret i feltet for videregående uddannelser i forhold til forskellige interesser og policy

  • Er god til at samarbejde, netværke og skabe relationer

  • Er god til at sætte din viden i spil i varierende kontekster

  • Har erfaring med videregående uddannelse

  • Har erfaring med undervisning og facilitering

  • Kan begå dig på alle niveauer i organisationen

  • Har gode formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt

  • Ønsker at bidrage med godt humør og engagement i det daglige

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. august 2019.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC).

Alt efter kvalifikationer og erfaring kan ansættelse ske som specialkonsulent.

Hvis en ansøger har en anden uddannelse/baggrund, så ansættes efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Du vil referere til innovationschef Kristian Mondrup i Afdeling for Uddannelsesinnovation og læring

Arbejdssted

Du vil få arbejdssted ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre af UCL’s lokationer i Jelling, Odense, Vejle og Svendborg.

Flere oplysninger om stillingen

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Innovationschef Kristian Mondrup på tlf. 4020 7444 eller på mail krmo@ucl.dk.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansættelsessamtaler finder sted d. 24. juni 2019.

Ansøgning

Send din ansøgning senest d. 17. juni 2019 via www.ucl.dk/job.

 

1. august 2018 fusionerede Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Den nye institution udbyder 41 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt en lang række efteruddannelser pa° akademi- og diplomniveau. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har omkring 11.000 fuldtidsstuderende og 1.000 medarbejdere. Vi har campusser i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole omfatter erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt akademi- og diplomuddannelser inden for sundhed, teknologi og byggeri, business, pædagogik og sociale fag.

Praktisk information
Oprettet:
28-05-2019
Udløber:
17-06-2019
Kviknummer:
LJA-73646639
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed