Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT-infrastrukturspecialist og Linux-systemadministrator søges til DMI

DMI - København

Storkøbenhavn
Oprettet:
08-02-2019
Udløber:
05-03-2019

Har du det tekniske overblik over IT-løsninger, og er du god til at sikre fremtidsorienterede IT-løsninger? Tænder du på at arbejde med it-infrastruktur, der sikrer menneskeliv og materielle værdier samt støtter økonomisk og miljømæssig planlægning i samfundet? Så vil jobbet som IT-infrastrukturspecialist eller Linux-systemadministrator på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være noget for dig!

DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. Vi har alt fra de mindste små tekniske finurligheder, til de store komplekse IT-løsninger, og en supercomputer placeret på Island. DMI spænder bredt og har en lang IT historik. Vi udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre IT-systemer samtidig med, at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig verden over, f.eks. med klimaændringer, der forandrer verden fra dag til dag, er det vigtigt, at teknologien følger med.

Som systemadministrator vil du blive ansat i DMI’s IT-afdeling, som har ansvar for DMI’s samlede tekniske infrastruktur, herunder drift- og udviklingsaktiviteter vedrørende alt fra mobile løsninger over supercomputeranlæg til kommunikations- og telemålingssystemer, samt døgnovervågning af operationelle IT-systemer.

Som IT-infrastrukturspecialist vil du blive ansat i afdelingen Frie Data, som i tæt samarbejde med resten af DMI skal etablere en distributionsløsning til frisættelsen af DMI’s data.

Vi har valgt at slå begge stillinger op i samme opslag, da der er stort overlap mellem stillingerne.

Om jobbet
I begge stillinger skal du være med til at sikre, at den allerede eksisterende infrastruktur kan forblive i drift indtil udfasning. Infrastrukturen kører i 24/7-drift, er baseret på Linux og Windows, og udgøres af fysisk samt virtuelt miljø baseret på VMware.

Som systemadministrator vil dit primære fokusområde blive drift, vedligeholdelse og udvikling af vores supercomputer samt maskinpark bestående af flere hundrede fysiske og virtuelle servere, der primært er baseret på Linux-platforme.

Som infrastrukturspecialist vil du skulle være med til at videreudvikle DMI’s big data platform (Hadoop/HDFS på Isilon storage). Dertil vil du skulle bidrage til de samme opgaver som systemadministratoren.

Fælles for begge stillinger er, at du skal være med til at:

  • Transformere kørende produkter over på nye platforme
  • Sikre robuste driftsplatforme, der kører 24/7
  • Videreudvikling af virtuel infrastruktur
  • Deltage aktivt i linux-brugersupport
  • Klargøre datacenter med henblik på flytning
  • Følge den teknologiske udvikling inden for et bredt spektrum af områder – datamodtagelse og -distribution, supercomputing, netværksløsninger mm.

Om dig
Du er dygtig, kreativ og kvalitetsbevidst. Du motiveres af at have overblik, arbejde struktureret og tage ansvar for dit fagområde. Du har fokus på fremdrift og kvalitet i leverancer – også gennem lange projekter.

Vi forventer at du har:
  • En relevant mellemlang eller længerevarende IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it, eller tilsvarende kompetencer

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
  • Opbygning og drift af 24/7-miljøer
  • Etablering af løsninger på Linux-stakken
  • HDFS/Hadoop (til stillingen som infrastrukturspecialist)
  • Jave EE
  • Scripting, pakker, perl, python, ansible
  • Webserverteknologier såsom Apache, Tomcat, Varnish

Du skal kunne arbejde både selvstændigt og som holdspiller, og du skal kunne begå dig på dansk og engelsk.

Om os
DMI ligger bogstavelig talt et lille vindstød fra Ryparken station. Det er også nemt at komme til på cykel, og vi har rigtig gode omklædningsforhold, hvis du har givet den gas på cykelstien.
I IT afdelingen hygger vi omkring torsdagsbrætspil og fællesmorgenmad en gang om måneden. Vi er en meget stabil arbejdsplads, hvor ansatte bliver længe, når de først er blevet ”smittet” med DMI-kulturen.

”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det” som Storm P. sagde. Vi kan heller ikke ændre på vejret, til gengæld deler vi det til alt og alle, både til kommerciel brug og til livsvigtige instanser og funktioner. Det er denne samfundsvigtige position, der driver os, og gør os til noget helt særligt i Danmark. Vil du være med?

Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø. Her er højt til loftet og plads til den enkelte. Vi tilbyder dig muligheden for at være en væsentlig spiller inden for styrkelsen af det teknologiske fundament på DMI.


Hvad så nu?
Ansættelse og aflønning: Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg svarende til dine kvalifikationer
Ansættelsesområdet: Er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner
Arbejdstid: Begge stillingerne er til fastansættelse på 37 timer pr. uge
Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse snarest muligt
Yderligere oplysninger: Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder af IT Infrastruktur, Eivind Bengtsson, 3915 7544, ebe@dmi eller afdelingschef for Frie Data, Morten Thaarup (+45 2399 7557)
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 5. marts 2019
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 13. marts. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave.
Stillingen søges: I din ansøgning er du velkommen til at angive hvilken af stillingerne, du ønsker at søge. Hvis du ikke skriver noget, antager vi, at du søger begge stillinger. For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen", og følge instruktionerne.

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

DMI, der er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, udfører prognose- og
varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og hav, dels for at sikre menneskeliv og materielle værdier, dels for at skabe grundlag for økonomisk og miljømæssig planlægning af samfundet. Endvidere udføres forskning og udvikling inden for DMI's fagområder.

Der findes ikke en arbejdsplads magen til i Danmark. Vil du vide mere om, hvorfor det er noget helt særligt at være en del af DMI, så klik ind på DMI.dk og læs ”Om DMI”.

Praktisk information
Oprettet:
08-02-2019
Udløber:
05-03-2019
Kviknummer:
LJA-70523141
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
IT
Beliggenhed