Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikationsmedarbejder til intern kommunikation på Det Juridiske Fakultet (barselsvikariat

KU - JUR - Fakultetet, Co Søndre Campus

Oprettet:
12-06-2019
Udløber:
24-06-2019

Er du en erfaren webredaktør, der er selvsikker på tasterne og har et godt kendskab til uddannelsesmiljøet? Så er du måske vores nye kollega.

Uddannelsesservice søger en kommunikationsmedarbejder, der skal være tovholder for uddannelseskommunikationen til vores 4.700 studerende på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Stillingen er et barselsvikariat, der løber fra 1. juli 2019 til 31. december 2020.

Du indgår i Uddannelsesservice i Team Studiekontakt, der er ansvarlig for studieinformation, studie- og karrierevejledning og uddannelseskommunikation på fakultetet.

Om stillingen
Du får det daglige ansvar for kommunikationen til vores danske og internationale studerende. Det er derfor vigtigt, at du trives med udfordringer og ansvar og samtidig griber de daglige driftsopgaver.

Du bliver blandt andet ansvarlig for Studieinformation i KUnet (Københavns Universitets intranet). Du skal skrive teksterne om vores uddannelser, og du skal sikre, at informationerne er korrekte, bliver opdateret til tiden, og at vi lever op til KU’s retningslinjer for kommunikation. Du skal skrive studiebeskeder, arrangementer, nyheder og artikler, og du kommer til at stå for fakultetets facebookside.

Du vil derudover være ansvarlig for kommunikationen i forbindelse med studieunderstøttede arrangementer og projekter, der ligger i Uddannelsesservice, fx studiestarten, Åbent Hus m.m. Du vil derfor også skulle koordinere og give sparring, både internt i Uddannelsesservice og med de øvrige fakulteter på Københavns Universitets.

Dine kompetencer
Vi lægger vægt på, at du:

  • er en sprogstærk skribent, der er vant til at strukturere indhold på en hjemmeside og skrive webvenlige tekster
  • har erfaring med at arbejde med intern kommunikation – gerne inden for uddannelsesverdenen med studerende som målgruppe
  • er en rutineret webredaktør – gerne med erfaring med SharePoint 2016 og Obvious
  • kan sætte dig ind i komplekse regler og informationer og gøre dem forståelige for målgruppen
  • er selvstændig og kan holde hovedet koldt, når der er fart over feltet
  • er en teamspiller, der hjælper til, at vi i fællesskab når vores mål.
Derudover er det en fordel, hvis du:

  • er vant til at skrive tekster og redigere indhold på Studieinformation på KUnet
  • kender regler og rammer for uddannelserne på Det Juridiske Fakultet
  • har en grundig forståelse for Københavns Universitet som organisation og en solid indsigt i universitetsmiljøet.
Vi tilbyder:

  • en spændende og alsidig hverdag
  • muligheden for at dykke ned i regler og rammer og blive helt skrap til at formidle dem
  • muligheden for at være initiativrig og tage aktiv del i udviklingen af studiemiljøet på fakultetet
  • en fleksibel arbejdsplads, der er opmærksomme på balancen mellem arbejdsliv og privatliv
  • søde kollegaer, der brænder for at skabe de bedste rammer og tilbud til de studerende.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamkoordinator Helle Rønne Warburg på 93 50 92 79 / helle.warburg@jur.ku.dk eller studiechef Tinne Troelsen Geiger på 51 31 95 53 / tinne.troelsen.geiger@jur.ku.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid (37 timer) i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten). Stillingen er klassificeret som fuldmægtig med mulighed for at forhandle indplacering og tillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.

Stillingen er til besættelse den 1. juli 2019 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset frem til den 31. december 2020. Vi har flekstid.

Ansøgningen
Er du interesseret i stillingen, vil vi bede dig sende en elektronisk ansøgning med CV og andre relevante dokumenter via jobsiden http://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger/administration-it-og-service/. så den er os i hænde senest den 24. juni 2019.

Vi forventer at holde samtaler i uge 26.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Det Juridiske Fakultet er ét af seks fakulteter ved Københavns Universitet. Fakultetet har ansvar for forskning, undervisning og formidlingpå det retsvidenskabelige område. Forskningen foregår bl.a. i forskningscentre og forskningsgrupper med fokus på tematiske satsningsområder. Fakultetet omfatterca. 95 faste videnskabelige medarbejdere, ca. 55 ph.d.-stipendiater samt ca. 70 administrative medarbejdere. Desuden er der ca. 400 deltidsansatte undervisere til varetagelse af en del af undervisningen ved den juridiske uddannelse, der omfatter ca. 4.500 studerende. Flere oplysninger kan læses på http://jura.ku.dk

Praktisk information
Oprettet:
12-06-2019
Udløber:
24-06-2019
Kviknummer:
LJA-74040213
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed