Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND

Storkøbenhavn
Oprettet:
11-06-2019
Udløber:
20-06-2019

Har du lyst til at arbejde med studieadministration på en travl, spændende og inspirerende arbejdsplads?



Institut for Statskundskab ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, søger en medarbejder pr. 1. august 2019 eller snarest derefter. Institut for Statskundskab ligger nummer 29 i verden på en liste over de bedste forskningsinstitutter inden for forskning i politikvidenskab og international politik. Instituttet har over 2.100 studerende, 71 videnskabeligt ansatte samt 38 ph.d.-studerende. Instituttet er yderligere beskrevet på: www.polsci.ku.dk.



Studieadministrationen er en del af administrationen ved Institut for Statskundskab, der består af 20 dygtige og engagerede kolleger, der sammen varetager administrative opgaver i tilknytning til forskning, uddannelse og formidling. Vi lægger vægt på en smidig og effektiv administration med et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone.



I studieadministrationen anvender vi tavleledelse i det løbende arbejde. Vi har bl.a. ansvar for undervisnings- og eksamensplanlægningen, undervisningsevaluering, betjening af studienævn og sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om merit og dispensation. Ud over dette skal studieadministrationen dokumentere og afrapportere studieaktiviteten, herunder forhold omkring optag, gennemførelse og frafald.



Arbejdsopgaver

De vigtigste mål for studieadministrationen er at sikre, at driften af instituttets uddannelser sker på en god, ordentlig og retlig forsvarlig måde, og at det løbende tilstræbes, at optimere vores forvaltningspraksis inden for de givne rammer og af hensyn til de studerende



Dine primære arbejdsopgaver vil, i samarbejde med dine kollegaer i studieadministrationen, være at håndtere merit- og dispensationsansøgninger.



Du vil især skulle beskæftige dig med

  • Behandling af og udarbejdelse af svar på dispensations- og meritansøgninger, og sikre at afgørelserne kommunikeres ud til de studerende, registreres i STADS samt
  • journaliseres.
  • Optag af meritstuderende
  • Forhåndsmerit
  • Startmerit


Du har

  • en videregående samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelse
  • erfaring med studie- og eksamensadministration på videregående uddannelser
  • kendskab til studieadministrative systemer – gerne STADS
  • gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, på dansk og på engelsk
  • evne til at arbejde selvstændigt og et personligt drive, der sikrer opgavernes fremdrift


Du er

  • analytisk, initiativrig og systematisk
  • imødekommende og god til at samarbejde


Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Vi tilbyder

  • Et udviklende og alsidigt job med en bred kontaktflade internt og eksternt
  • Samarbejde og sparring med studieleder og kolleger inden for studieadministration, både i administrationen og på tværs af fakultet og universitet
  • Gode kollegaer, der er engagerede i at udvikle arbejdspladsen og et godt arbejdsmiljø
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdstiden


Det Samfundsvidenskabelige Fakultet går spændende udfordringer i møde i de kommende år med øget fokus på internationalisering, tværdisciplinært samarbejde samt ikke mindst kvalitetssikring – og udvikling af kerneydelserne: uddannelse og forskning. Der skal sættes øget fokus på studiemiljø, studieeffektivitet, forskningsintegration og praksisintegration i uddannelserne.



Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og HK med indplacering i løngruppe 3 sats 2 eller løngruppe 3 sats 3 afhængig af erfaring og kompetencer eller efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med indplacering som fuldmægtig eller anden faglig organisation. Der er mulighed for forhandling af tillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.



Yderligere oplysninger

om stillingen kan fås ved henvendelse til studiekoordinator Troels Baagland, 35323368, tcb@ifs.ku.dk



Ansøgning bilagt CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelle referencer bedes sendt online - tryk på "Søg stillingen" nederst i opslaget. Bemærk venligst, at der kun kan uploades en fil til hver kategori. Hvis du har flere dokumenter til samme kategori (f.eks. eksamensbevis og eksamensudskrifter), så skal du samle dokumenterne i en fil (pdf eller word).



Man kan i øvrigt finde dette opslag ved at søge på hjemmesiden http://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger/



Ansøgningsfrist: 20. juni 2019. Jobsamtalerne forventes afholdt ultimo juni 2019



Ansøgninger som modtages efter ansøgningsfristens udløb vurderes ikke.



Praktisk information
Oprettet:
11-06-2019
Udløber:
20-06-2019
Kviknummer:
LJA-74017206
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed