Menu

Chef for Forsvarets Efterretningstjenestes indhentningsstation i Hjørring.

Forsvarets Efterretningstjeneste

Nordjylland
Oprettet:
06-06-2019
Udløber:
26-06-2019

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger en chef for indhentningsstation i Hjørring til tiltrædelse snarest muligt.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du får ansvaret for ledelsen af FE´s indhentningsstation i Hjørring. Enhedens dedikerede og højt specialiserede medarbejdere arbejder målrettet på, at enheden til stadighed er i udvikling og indgår som en vigtig og integreret del af FE. Indhentningsstationen er et af de forreste led i FE´s efterretningsproces og kvaliteten af indhentningen, er derfor ofte dimensionerende for resten af organisationens muligheder. For at sikre, at indhentningsstationen forbliver en integreret del af FE, er det nødvendigt at kunne fastholde fokus på både ledelse og FE´s øvrige aktiviteter. Da mange af FE´s aktiviteter finder sted i København, må du forvente en del rejse-aktivitet.
Jobbet er selvstændigt med stor samarbejdsflade. Du får ansvar for indhentningsstationens drift og udvikling i samarbejde med resten af FE.

Du og din baggrund er vigtig
Som leder skal du kunne håndtere ledelse, samarbejde og have evnen til at kunne motivere medarbejderne på tværs af faggrupper. Du skal have teknologisk overblik indenfor områderne IT og telekommunikation. Du kan være ingeniør med erfaring på ledelsesområdet, eller du kan være en god leder med viden om teknologi og evnen til at skabe dig teknologisk overblik. Du skal kunne indgå i et ledelsesteam, hvor de øvrige medlemmer og din chef er placeret i København. Der er vigtigt, at du er udadvendt og kan samarbejde både indenfor indhentningsstationen og med centrale funktioner i København samt andre relevant myndigheder.
Du skal både kunne sikre kvaliteten i opgaveløsningen til daglig, men også bevare overskud til at se fremad. Det er derfor vigtigt, at du er god til at planlægge, tilrettelægge og gennemføre opgaver, men også i udpræget grad besidder evnen til at uddelegere. Du skal være målrettet og kunne prioritere. Du skal kunne engelsk på forhandlingsniveau, og have kendskab til andre hovedsprog. Det er dit ansvar, at indhentningsstationen hele tiden udvikles herunder, at medarbejdernes kompetencer udvikles.

Du skal som en del af ansættelsesprocessen være indstillet på at gennemføre en lederprøve.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.

FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.

Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, så vi har det senest den 26. juni 2019.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2213, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på http://fe-ddis.dk/, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Gem i min profil
Kontakt

Forsvarets Efterretningstjeneste

 
Ulvkjærvej
Telefon:
Praktisk information
Oprettet:
06-06-2019
Udløber:
26-06-2019
Kviknummer:
LJA-73906755
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration,
Ledelse,
Human Resources
Beliggenhed
Lignende job
Banedanmark, Trafik, Banegårdspladsen 6c
Vestjylland
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Storkøbenhavn
Aarhus Universitet
Østjylland