Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Adjunkter/lektorer til UCN act2learn Pædagogik & Læring - med speciale i folkeskoleområdet

University College Nordjylland

Nordjylland
Oprettet:
05-06-2019
Udløber:
20-06-2019

Har du lyst til at være en del af en efter- og videreuddannelsesafdeling, som er kendetegnet ved at være dialogbaseret med fokus på faglighed og opbygning af faglige netværk? En afdeling hvor kvaliteten i ydelsen er højt prioriteret. En afdeling som i samarbejde med den pædagogiske praksis sætter dagsordenen for den pædagogiske udvikling gennem uddannelse, forsknings- og udviklingsprojekter samt lokale tiltag.

Vi søger to kompetente adjunkter/lektorer med speciale i folkeskolen inden for disse områder:

- Læring og didaktik
- Specialpædagogik og inklusion

Du vil blive en del af en afdeling bestående af ca. 20 kollegaer – adjunkter, lektorer og konsulenter. Vores kerneopgave er at udvikle og levere efter- og videreuddannelsesaktiviteter til det pædagogiske område – primært i Nordjylland. Det er vores intention at være en synlig, stærk og attraktiv samarbejdspartner på efteruddannelsesområdet.

Stillingen omfatter:

  • Undervisning og vejledning på efter- og videreuddannelsesaktiviteter, herunder den pædagogiske diplomuddannelse samt i folkeskolens praksis.
  • Udviklingsprojekter, kompetenceudviklingsforløb og oplæg på skoler og i institutioner.
  • Forsknings- og udviklingsarbejde knyttet til folkeskoleområdet.
  • Et særligt fagligt fokus på folkeskolen, herunder områderne læring, didaktik, eksperimenterende undervisning, æstetiske læreprocesser, lærer/pædagogsamarbejde, forældresamarbejde, specialpædagogik og inklusion.
  • Udvikling af efter- og videreuddannelsesområdet inden for folkeskolen.
  • Udarbejdelse af projektbeskrivelser, uddannelsesdesign, nye efter- og videreuddannelsesaktiviteter (fx kurser) og undervisningsplaner.
  • Deltagelse i udvikling og salg af nye/eksisterende ydelser, herunder afholdelse af møder med eksterne samarbejdspartnere.
Din faglige profil er:

  • En pædagogisk professionsuddannelse med solid undervisningserfaring fra folkeskolen.
  • Relevant videreuddannelse på kandidat- eller masterniveau.
  • Gerne erfaring med voksenundervisning/undervisning af lærere/pædagoger i folkeskolen – f.eks. erfaring med afholdelse af kurser, oplæg, vejledning og lignende.
  • Gerne erfaring med udarbejdelse af projekter og kompetenceudviklingsforløb.
Som person:

  • Brænder du for folkeskolen – herunder både den faglige, pædagogiske og politiske udvikling.
  • Er du samarbejdsorienteret, selvstændig og robust - og befinder du dig godt i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø, hvor der i perioder er højt arbejdspres.
  • Er du udadvendt, imødekommende og trives med at formidle, præstere og ”stå på scenen” foran både mindre og større grupper.
  • Er du kvalitetsorienteret samt optaget af den nyeste viden og forskning.
  • Trives du med en fleksibel arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor høj grad af selvledelse og tillid er en del af hverdagen og kulturen.
  • Er du positiv, sætter pris på humor og er klar til at fejle - lige som os andre.
  • Har du god mundtlig og skriftlig formidling og kommunikation
UCN act2learn tilbyder:

  • En stilling i en stor organisation med mange kolleger både i UCN og i act2learn.
  • En stilling hvor du bliver en del af et stærkt fagteam på skoleområdet.
  • Et job med stor selvstændighed i et innovativt miljø præget af anerkendelse og tillid.
  • Et uformelt miljø hvor humor er en del af hverdagen.
  • Et job i en organisation i hastig og konstant forandring og udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2019 eller snarest derefter.

Du bedes tydeligt angive hvilken af stillingerne du søger eller om du søger begge stillinger på samme tid.

Stillingerne er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektor-kvalificeringsforløb. Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler.

Øvrige løn- og ansættelsesvilkår vil være iht. gældende overenskomst. Det er et krav for at bestride stillingen, at du har kørekort og bil til rådighed.

Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger kan rekvireres hos enten specialkonsulent Janne Holt på tlf. 72 69 04 31/ jah@ucnact2learn.dk eller områdedirektør Mathilde Nyvang Hostrup på tlf. 72 69 04 04 eller mail: mnh@ucnact2learn.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. juni og 25. juni om eftermiddagen.

Interne og eksterne ansøgere behandles samtidig.

Professionshøjskolen UCN arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for business, pædagogik, sundhed og teknologi. Vi har ca. 9.500 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 8.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 950 ansatte. UCN's aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.

Praktisk information
Oprettet:
05-06-2019
Udløber:
20-06-2019
Kviknummer:
LJA-73875547
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling
Beliggenhed