Menu

Laborant/bioanalytiker, mikrobiologi

KU - SUND - PANUM KBH N

Storkøbenhavn
Oprettet:
10-05-2019
Udløber:
10-06-2019

Ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, er en stilling som laborant eller bioanalytiker ledig til besættelse pr. 1. august 2019.

Arbejdsopgaver:
Laboranten/bioanalytikeren vil være hovedansvarlig for den praktiske del af øvelseskursus i mikrobiologi for medicinstuderende. Kurset (4 dage virologiske og 14 dage bakteriologiske øvelser) holdes 3 gange/semester (forårssemester: februar-april og efterårssemester: september-november). Der er forberedelser til kurset før kursusstart samt hver formiddag under kurset. De studerende er til stede i tidsintervallet kl.13:15-16, du vil derfor skulle kunne møde ind inden kl 8.00 disse dage. Der er ca. 90 studerende pr. gang, fordelt på tre hold. Der er to undervisere på hvert hold.

Arbejdet med øvelseskursus omfatter bakteriologiske og virologiske metoder, opstilling, præparation og kvalitetssikring af materialer, herunder bakteriestammer, virus, parasitkulturer, medier, udstyr mv. samt varebestilling. Laboranten/bioanalytikeren vil være hovedansvarlig for disse opgaver efter indledende oplæring, men indgår i et team med andre laboranter, som efter behov kan træde til og derved sikre fleksibilitet. Der kan forventes perioder med travlhed og let forskudte arbejdstider. I praksis vil der derfor være perioder, hvor den ugentlige arbejdstid overstiger 37 timer. Det pålagte mere-arbejde/overarbejde afspadseres udenfor kursusperioderne, hvor der også vil være forskningsrelaterede opgaver i laboratoriet for kursuslederen.

Kvalifikationer/egenskaber:
Uddannelse som laborant eller bioanalytiker med erfaring inden for mikrobiologi. Du er i stand til at arbejde selvstændigt og omhyggeligt inden for ovennævnte arbejdsområder, evt. efter oplæring. Du synes om at arbejde i et engageret og spændende miljø med studerende og forskere. Du er god til at planlægge arbejdet og har styr på et laboratorium og trives ved, at der er perioder med vekslende arbejdsopgaver.

Hvem er vi:
Øvelseskursus foregår på Panum Instituttet med en række vekslende interne og eksterne undervisere. Nogle har undervist i mange år, mens andre er nye. Der er en god stemning mellem lærere og studerende, og du vil få en rolle som samlende person i dette. Fra efteråret 2019 flytter vi i nye øvelseslokaler på Panum Instituttet, som du kan være med til at indrette.

Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads i konstant udvikling og et spændende job med afveksling mellem rutinefunktioner og afvekslende metoder og forsøgsopstillinger. Vi tilbyder og forventer, at du ønsker medindflydelse på tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver. Dagligdagen er præget af en uformel omgangstone og godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for HK med indplacering i løngruppe 4.

eller

Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10-Centralorganisationen (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for bioanalytikere.

Endvidere er der mulighed for forhandling af tillæg iht. kvalifikationer.

Spørgsmål:
Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til lektor Oana Ciofu på mail ociofu@sund.ku.dk eller tlf. 35 32 78 99.

Ansøgning:
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via KU’s Jobportal. Når du finder opslaget på www.jobportal.ku.dk vil der være en ”søg stillingen” knap, som du skal anvende til fremsendelse af ansøgningen. Ansøgningen skal være bilagt CV, referencer og dokumentation for relevant uddannelse. Københavns Universitet modtager kun elektroniske ansøgninger.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Hjemmeside:
www.isim.ku.dk

Ansøgningsfrist:
10. juni 2019

Gem i min profil
Kontakt

KU - SUND - PANUM KBH N

 
Blegdamsvej 3B
Telefon: 35327899
Praktisk information
Oprettet:
10-05-2019
Udløber:
10-06-2019
Kviknummer:
LJA-73248458
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Sundhed,
Land-, skov- og havebrug,
Energi
Beliggenhed