Menu

ZBC i Slagelse søger lærere til undervisning i grundfag

ZBC

Vestsjælland
Oprettet:
08-05-2019
Udløber:
09-06-2019

ZBC i Slagelse søger pr. 1. august 2019 lærere til undervisning i matematik, fysik, naturfag, dansk, engelsk og samfundsfag. I første omgang frem til midten af januar 2020.

Som underviser på ZBC er din indsats synlig. Den afspejler sig hver dag i dine elever. Undervisning er en livsstil, og du skal trives med at slå dine daglige folder sammen med en masse mennesker, der brænder for at lære.

 

Om jobbet
Du bliver lærer for vores elever på grundforløb 1 og 2 inden for industri og byggeri.

Du bliver en del af et lærerteam, som giver eleverne de bedste muligheder for at lære og gennemføre deres uddannelse. Undervisningen i grundfag skal så vidt det er muligt hænge sammen med det, eleverne skal lære i de andre fag.

Du vil i samarbejde med kolleger og ledelse udvikle undervisningen, pædagogikken og skolemiljøet og således stræbe mod det bedste læringsmiljø.

 

Om dig

Du er uddannet folkeskolelærer eller lignende med undervisningskompetencer på niveauerne F, E, D og C i et eller flere af følgende fag:

  • Dansk
  • Engelsk
  • Fysik
  • Naturfag
  • Matematik
  • Samfundsfag.

Du har en høj faglighed, du kan lide at udforske og eksperimentere med dit fag, og du kan sætte det i erhvervsfaglige sammenhænge.

Du kan lide at arbejde i team.

Du brænder for at skabe et godt læringsmiljø og gode relationer til eleverne og eleverne imellem.

Har du lyst til og mod på ovenstående, kan vi tilbyde et job med udfordringer og indflydelse på jobindholdet og med gode kolleger, der står klar til at hjælpe og støtte.
 
 

Ansættelse
Der er i første omgang tale om midlertidige ansættelser på fuldtid eller mindre, hvis du ønsker det, i perioden fra den 1. august 2019 til og med den 17. januar 2020.
 
Ansættelsesområdet er ZBC, og dit tjenestested vil som udgangspunkt være på Bredahlsgade i Slagelse.
 
Ansættelsen finder sted på gældende vilkår for timelærere ved erhvervsskoler.
 
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
 
 

Ansøgning
Er ovenstående job noget for dig? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser.
 
Vi skal have din ansøgning senest den 9. juni 2019. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25 og/eller 26, 2019.
 
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger ved besættelsen af stillingen alene vægt på kvalifikationer og kompetencer. 
 
Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Katarina Held, Områdeleder for Industri og Grundforløb 1, tlf.: 4172 1158 eller mail: kahe@zbc.dk.


 

Hvem er vi?

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 700 millioner og adresser i 7 byer på Sjælland. Vi udbyder mere en 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den individuelle elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

Fælles for os på ZBC er, at vi på forskellig vis og med høj faglighed, arbejder med mennesker, uddannelse og efteruddannelse.

ZBC

Vær med. Verden er til at forandre.

Gem i min profil
Kontakt

ZBC

 
Bredahlsgade 3
Telefon: 55788888
Praktisk information
Oprettet:
08-05-2019
Udløber:
09-06-2019
Kviknummer:
LJA-73174022
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling
Beliggenhed
Lignende job
UC Syddanmark, Esbjerg
Syd- og Sønderjylland
UCL Niels Bohrs Allé
Fyn
Administration + Efter- og videreuddannelser
Storkøbenhavn
Administration + Efter- og videreuddannelser
Storkøbenhavn
Andre jobs fra samme virksomhed