Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedarbejder med en skarp pen og analytiske kompetencer søges

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi

Midtsjælland
Oprettet:
14-03-2019
Udløber:
01-04-2019

Zealand søger en studentermedhjælper pr. 1. maj 2019.
Er du interesseret i at arbejde med uddannelsesudvikling på videregående uddannelser? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Center for Erhverv og Udvikling (CfEU), placeret i Zealands rektorat beliggende i Køge/Ølby.

I CfEU arbejder vi med forskning og udvikling, som styrker Zealand’s faglige videngrundlag. Det udmønter sig i forsknings- og udviklingsprojekter, som projektlederne i CfEU er ansvarlige for. De er alle samlet på portalen Eaviden.dk. Arbejdet i CfEU foregår i et tæt samarbejde med fagmiljøerne i akademiet, virksomheder og organisationer i Region Sjælland og med andre uddannelsesinstitutioner. Vi leder vi efter en studentermedhjælper, som kan bistå vores udviklingsledere med denne opgave.

Du kommer til at være inde over en bred pallette af afdelingens projekter, i samarbejde med afdelingens 10 engagerede ansatte, hvoraf der er 3 studentermedhjælpere. Du vil opleve frihed under ansvar og et arbejdsmiljø, hvor dine faglige interesser også imødekommes, så du kan være medvirkende til at præge dit eget studiejob. Du vil yderligere opleve at blive en del af et inkluderende socialt miljø.

Dine arbejdsopgaver:

  • Gennemførsel af undersøgelse af vores studenteriværksættere i samarbejde med en udviklingsleder
  • Skriftligt arbejde ifm. projekter, for eksempel statusrapporter og projektansøgninger
  • Opsamling, strukturering og formidling af viden, herunder tekstredigering på zealand.dk og EAViden.dk
  • Ansvarlig for udsending af evalueringer på vores lektorprogram, samt gennemførsel og analyse af evalueringerne.
  • Assistance til udviklingsleder ift. samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Herunder mødebookinger- og deltagelse, koordinering af events og referater af møder mm.

Arbejdsopgaverne kan være meget varierende, og det er derfor vigtigt, at du er komfortabel med at blive kastet ud i forskellige arbejdsopgaver.

Dine kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse, du er på sidste del af din bacheloruddannelse og på vej mod din kandidatuddannelse
  • Du er selvkørende
  • Har en skarp pen
  • Er i besiddelse af analytiske kompetencer og evner at eksekvere
  • Fleksibel og positiv
  • Fungerer godt med at sidde på storkontor med ca. 15 kolleger

I afdelingen lægger vi vægt på en blanding af høj faglighed, en uformel omgangstone og ejerskab af opgaverne.

Praktiske oplysninger

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse.

Ansættelsen er på 10-15 timer ugentlig, gerne fordelt på 2 dage, men vi er fleksible i forhold til undervisning og eksamen.

Aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Timelønnen er kr. 119,18

Arbejdsstedet er Zealand, Campusbuen 23 i Køge. Der kan dog forekomme arbejde på akademiets øvrige afdelinger i regionen

Ansøgning med CV, studieblad/karakterudskrift samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via siden her – klik på knappen ’Søg jobbet’ nederst på siden for at ansøge om jobbet.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag 1. april kl. 12.00. Samtalerne foregår uge 15, og vi vender tilbage med svar senest 19. april.
Ansættelsen er pr. 1. maj 2019.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Innovationsleder Linnea Jacobsen på telefon 5076 2819 eller pr. mail lija@zealand.dk

 

Bliv en del af Zealand*

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med mere end 1000 virksomheder. Vi skaber resultater af høj kvalitet ved at sammensætte hold på baggrund af kompetence og engagement.

Det er vigtigt for os, at vi som uddannelsesinstitution gør en positiv forskel til gavn for studerende og det omgivende samfund. Vi bor i fem byer i Region Sjælland og vi arbejder målrettet på, at vores studerende som professionelle praktikere bidrager til vækst i de virksomheder, de får job i.

Mangfoldighed og rummelighed
Vi er rummelige og ser vores mangfoldighed om en ressource. Vi er nysgerrige efter at få nye kompetencer og viden ind i Zealand - til gavn for de studerende og dine kollegaer.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner ambitiøse praktikere, der kan og vil gøre en forskel.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Læs mere på http://www.zealand.dk ;

*Verden er i konstant forandring. Det er vi også. Erhvervsakademi Sjælland ændrede navn til Zealand – Sjællands Erhvervsakademi den 15. januar 2019.

Se videoen om vores navneskifte  https://www.youtube.com/watch?v=ImZSMu9hiVg

Praktisk information
Oprettet:
14-03-2019
Udløber:
01-04-2019
Kviknummer:
LJA-71570710
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed