Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Koordinator til varetagelse af reparationer og decommissioning

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Storkøbenhavn
Oprettet:
03-06-2019
Udløber:
17-06-2019

Vil du være med til at skabe en ny logistikafdeling i verdensklasse?

Banedanmark er ved at ansætte i et nyt lager og logistik program, hvor den fremtidige logistikforretning skal afvikles. I den forbindelse opretter Banedanmark nu en koordineringsenhed, hvor der blandt andet skal koordineres reparationer af anvendeligt materiel og indvinding fra decommissioning af det gamle signalsystem fra jernbanen rundt i hele landet. Målet med området er, at sikre de korrekte dele og komponenter bliver returneret, genanvendt og repareret til den aftalte tid. Herigennem indfri Banedanmarks strategiske mål omkring ”mere og bedre jernbane for pengene”.



Du bliver centralt placeret i den stærke indkøbsafdeling, hvor der bliver indkøbt og styret logistik til Danmarks største bygherre.



Det er vores ambition at opbygge en helt ny og professionel sektion, der arbejder med lager og logistik på et højt fagligt plan. Der vil være stor mulighed for at præge og udvikle egne opgaver, i et positivt og uformelt miljø med høje ambitioner.



Dit arbejdssted er vores nye moderne domicil i København V.



Har du overblik og logistisk indsigt?

Du vil som ”koordinator for reparationer og decommissioning” få ansvaret for den direkte kontakt til driftsorganisationen, der har behov for, at vitale komponenter bliver

Repareret, og om nedtaget materiel kan anvendes andre steder.



Her vil du skulle koordinere, at komponenter bliver afhentet og returneret ved driftsorganisationen, så det kan vurderes, om de skal repareres fra centralt hold. Du vil skulle følge op på om leverandøren overholder reparationsfrister, om der skal fremsendes nye komponenter for at opretholde drift og om beredskabsbeholdninger skal justeres mv.

Yderligere vil du skulle følge op på om nedtaget, men anvendeligt udstyr, kan anvendes andre steder i organisationen og opdatere lagerbeholdninger mv.



Din kontaktflade på tværs i Banedanmarks driftsorganisation vil være stor og det er derfor afgørende, at du forstår vigtigheden af god service til dine kunder. Yderligere vil der være kontakt med leverandører, transportører og andre interessenter.



Serviceminded administrativ medarbejder med logistik og/eller lager erfaring

Du har forventeligt en relevant administrativ uddannelse og baggrund. Du har tidligere arbejdet med transport, lager, indkøb eller lignende. Du er måske uddannet speditør, indkøber, logistikøkonom eller lignende. Du har en behagelig omgangstone og formulere dig stærkt i tale og på skrift. Dine it-kundskaber er stærke, og du har et solidt kendskab til MS Office pakken, især Excel. Kendskab til SAP er en fordel, men ikke et krav.



Du har overblik, er serviceminded og trives med mange bolde i luften på én gang. Det er vigtigt, at du er udadvendt, initiativrig og formår at tage et selvstændigt ansvar. Du formår at være positiv og åben i din kommunikation, da du samarbejder med mange forskellige mennesker med vidt forskellige faglige baggrunde.



Du må meget gerne have interesse for udvikling af nye processer og optimering af måden vi udfører opgaverne på, da det er tanken at du selv er med til at udvikle arbejdsprocessen og skal med til at udvikle dette område.



Løn

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem

Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved

Banedanmark. Stillingen er placeret mellem løngruppe 2, sats 2, Hovedstad, hvor basislønnen pt. udgør kr. 25.411,41,58 månedligt og løngruppe 3, sats 1, Hovedstad, hvor basislønnen pt. udgør kr. 27.052,58. Hertil kommer pension. Der er mulighed for at forhandle tillæg.



Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Programchef Kristian Kiørboe på 23290274. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtale løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Praktisk information
Oprettet:
03-06-2019
Udløber:
17-06-2019
Kviknummer:
LJA-73831185
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Transport og logistik
Beliggenhed