Menu

Koordinator til eksamenstilsyn

Aarhus Universitet

Østjylland
Oprettet:
15-04-2019
Udløber:
03-05-2019

Studiesystemer søger en ny medarbejder med stærke planlægningskompetencer og evnen til løbende at optimere administrative arbejdsgange.

Eksamenstilsynet på Aarhus Universitet står over for en omstrukturering. I dag findes der flere forskellige eksamenstilsyn, men ønsket er at samle disse i ét eksamenstilsyn med fælles processer og arbejdsgange.

Du vil være tilknyttet eksamenstilsynet, som varetager planlægning og afvikling af eksamener, samtidig med at du vil blive involveret i både opbygningen og driften af det nye fælles eksamenstilsyn.

Du kan forvente en omskiftelig hverdag med forskelligartede driftsopgaver, højt tempo og skarpe deadlines. Derudover skal du være indstillet på, at der er i eksamensperioderne er et behov for en vis tidsmæssig fleksibilitet. Du får en meget bred berøringsflade med blandt andet fakulteterne og forvaltningsorganisationerne omkring planlægningssystemerne og systemerne til digital understøttelse af skriftlige prøver.

Arbejdsopgaver:

  • Medvirke til udvikling, implementering og drift af et nyt, fælles eksamenstilsyn
  • Planlægning og afvikling af skriftlig eksamen, herunder indkaldelse af eksamensvagter og udfærdigelse af vagtplan
  • Varetage dispensationer for studerende med særlige behov
  • Afholdelse af skriftlige eksamener, herunder klargøring af eksamensmateriale
  • Kommunikation med eksamensvagter, fakulteter og undervisere

Faglige og personlige kvalifikationer:
  • Du har en videregående uddannelse og gerne studieadministrativ erfaring
  • Du kommunikerer præcist på alle niveauer og har en god personlig gennemslagkraft
  • Du er god til at skabe stærke samarbejdsrelationer
  • Du har erfaring med større planlægningsopgaver
  • Du arbejder systematisk og er god til at holde overblik i travle perioder
  • Du er i stand til at styre administrative udviklingsprocesser
  • Du er serviceorienteret og trives med en bred samarbejdsflade

Om Studiesystemer:
Studiesystemer varetager ejerskabet af Aarhus Universitets studiesystemer og arbejder med en bred række af opgaver, herunder systemforvaltning, IT-projekter og eksamenstilsyn. Studiesystemer er en afdeling under AU Uddannelse, som håndterer fællesadministrative opgaver knyttet til uddannelsesadministration på Aarhus Universitetet i samarbejde med fakulteterne.

Du kan læse mere om Studiesystemer og AU Uddannelse her: www.medarbejdere.au.dk/administration/administration/au-uddannelse/

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge med forventet ansættelsesstart den 1. juli 2019 eller snarest derefter.

Arbejdsstedet er Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

For yderligere oplysninger om stillingen:
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Funktionschef Kurt Bøge på tlf. 9350 9039.

Ansættelsesprocessen:
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
3. maj 2019

 

Gem i min profil
Kontakt

Aarhus Universitet

 
Fredrik Nielsens Vej 5
Telefon: -
Praktisk information
Oprettet:
15-04-2019
Udløber:
03-05-2019
Kviknummer:
LJA-72571387
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Offentlig administration
Beliggenhed
Lignende job
Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade
Midtsjælland
Skatteforvaltningen, Aalborg, Vestre Havnepromenade
Nordjylland
Danmarks Evalueringsinstitut
Storkøbenhavn
Aarhus Danmarks Innovationsfond
Østjylland