Menu

Projektchef til ny signalteknologi på jernbanen

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Storkøbenhavn
Oprettet:
07-03-2019
Udløber:
31-03-2019

Vil du arbejde med ledelse og fremtidens tekniske løsninger inden for togdrift? Så er det dig, vi søger.

Banedanmark er i gang med en totaludskiftning af signalteknologien på den danske jernbane med nye it-baserede signalsystemer. Vi udskifter hele jernbanens signalsystem på én gang, hvilket er uden fortilfælde i international sammenhæng.

Udskiftningen foregår i samarbejde med internationale leverandører, og vi arbejder derfor i et internationalt miljø, hvor en stor del af vores dagligdag foregår på engelsk.

På Fjernbane Vest-projektet søger vi en projektchef, som skal være med til at sikre udrulningen af det nye signalsystem vest for Storebælt – et af de største infrastrukturprojekter i Danmark. For at lykkes skal der koordineres, forhandles og kommunikeres med både topledelse, projektledere, leverandører samt interne og eksterne interessenter.

I Fjernbane Vest-projektet er der 33 medarbejdere og konsulenter, der alle refererer direkte til Projektchefen.

Du får arbejdssted i vores nybyggede hovedkontor centralt i København.

Personaleledelse og understøttelse af projektleverancer
Som projektchef i Fjernbane Vest-projektet understøtter du projektleverancer og sørger for udrulning af nye signalsystemer i Vestdanmark.

Der ligger en vigtig ledelsesmæssig opgave i at sikre, at kompetenceniveauet i projektet til
enhver tid passer til de nuværende og fremtidige behov. Det betyder også, at du får
ansvar for rekruttering af de rette medarbejdere og den løbende kompetenceudvikling.

Du får personaleansvar med alt hvad det indebærer, og skal blandt andet varetage ressourcetildeling og afholde medarbejderudviklingssamtaler.

Akademisk, teknisk baggrund og ledelseserfaring
Du har formentlig en akademisk baggrund med en teknisk vinkel, for eksempel ingeniør eller lignende. Du har solid projektledererfaring med dokumenterede resultater. Måske har du allerede erfaring med jernbane- eller infrastrukturprojekter, og det er en fordel, hvis du er certificeret i Prince2 eller IPMA og har indsigt i ERTMS.

Med en teoretisk ledelsesmæssig overbygning, for eksempel HD, har du erfaring med ledelse, og arbejder struktureret og resultatorienteret. Som leder er du uddelegerende, dygtig til at dele din viden og motivere dine medarbejdere i det daglige arbejde. Du er vedholdende og følger op hos dine medarbejdere og kolleger, ligesom du hjælper dem med at prioritere korrekt, når det er nødvendigt.

Vi har omkring 20 forskellige nationaliteter repræsenteret i det daglige, og det er derfor vigtigt, at du i skrift og tale begår dig flydende på både dansk og engelsk.

Løn
Du tiltræder en stilling i lønramme 36, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt divisionsdirektør Søren Boysen. Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Gem i min profil
Kontakt

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

 
Amerika Plads 15
Telefon: 26114333
Praktisk information
Oprettet:
07-03-2019
Udløber:
31-03-2019
Kviknummer:
LJA-71359249
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration,
Ledelse,
Human Resources
Beliggenhed
Lignende job
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 19
Fyn
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Storkøbenhavn
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Storkøbenhavn
Statsforvaltningen, Afdeling Odense
Fyn
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 19
Fyn
Andre jobs fra samme virksomhed