Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelsesvejleder til Ungeporten/UU Bornholm

Bornholms Regionskommune

Bornholm
Oprettet:
01-02-2019
Udløber:
14-02-2019

Vi søger uddannelsesvejledere, der ikke er bange for forandringer og samarbejde.

Ungdommens Uddannelsesvejledning søger nye, fagligt stærke UU-vejledere. Vi søger UU-vejledere til to faste fuldtidsstillinger og en tidsbegrænset fuldtidsstilling. Den tidsbegrænsede stilling udløber den 31. december 2020.
UU Bornholm har ansvaret for uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen, individuel vejledning af unge med særligt behov samt uddannelsesvejledning af unge ledige op til 30 år. Derudover vejleder UU Bornholm til Den Forberedende Grunduddannelse og den Særlige Tilrettelagte Ungdomsuddannelse.
UU Bornholm har et tæt samarbejde med elever, forældre, grundskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsliv og andre uddannelsesaktører på Bornholm.
UU Bornholm, der omfatter 12 uddannelsesvejledere, har til huse i Ungeporten på Campus Bornholm. Ungeporten er en enhed i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering i Bornholms Regionskommune, der omfatter både UU-vejledningen og jobcentrets indsats for unge under 30 år. I Ungeporten arbejder sagsbehandlere, uddannelsesvejledere, ungerådgivere m.fl. side om side i bestræbelserne på at sikre, at flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse og i videst mulig udstrækning får mulighed for at forsørge sig selv. Ungeporten er beliggende i egne lokaler på Campus Bornholm, hvilket gør det muligt at være tæt på dér, hvor de unge færdes.
Ungeporten og UU Bornholm er en organisation, der aldrig står stille. Blandt andet er processen i forhold til at få skabt en ny sammenhængende kommunal ungeindsats i fuld gang. Vi forventer derfor at du har mod på og lyst til at indgå i denne proces samt videreudvikle dig selv og din egen praksis.
Vi tror på, at vi nogle gange er nødsaget til at gå alternative og utraditionelle veje for, at den unge både kan formulere og nå sine mål.
Da UU Bornholms opgaver er mangeartede har vi nogle generelle forventninger til dig som uddannelsesvejleder:

  • erfaring, viden og kompetencer i forhold til vejledning af unge, herunder unge med sociale, personlige og faglige udfordringer i forhold til uddannelse
  • viden om uddannelsessystemet, herunder ungdomsuddannelser og alternative uddannelsestilbud, samt arbejdsmarkedet
  • professionel, anerkendende og tillidsvækkende tilgang til de vejledningssøgende og samarbejdspartnere
  • færdigheder i ressource-/løsningsfokuseret og helhedsorienteret tilgang til unge
  • kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og ansvarsfuldt
  • tydelig og præcis i din kommunikation og formidling – både i forhold til unge, forældre og samarbejdspartnere
  • god til at samarbejde og ser helhedsorienteret på arbejdsopgaverne.

Det vil være en klar fordel at du har kendskab og erfaring i forhold til arbejdet i undervisningsområdet – enten i det almene eller det specielle system – herunder erfaring i forhold til undervisning og formidling.
UU Bornholm baserer sin vejledningsfaglige indsats på en karrierelæringstilgang, så det er bestemt også en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med at arbejde med karrierekompetence, valgkompetence og karrierelæring,
Det er også en fordel, at du har en diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning eller tilsvarende. Såfremt du ikke allerede har en uddannelse i vejledning på diplom eller masterniveau, skal du være indstillet på at tage en inden for en årrække, såfremt du ansættes i en fast stilling.
I Center for Job, Uddannelse og Rekruttering arbejder vi helhedsorienteret ud fra en systemisk og empowerment orienteret tilgang til den enkelte unge. Vi tror på en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til den unges udfordringer og barrierer i forhold til uddannelse og job, og vi lægger derfor vægt på, at du kan dokumentere kendskab til og erfaring hermed.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Det er en klar fordel, hvis du har kørekort, da vores samarbejdspartnere findes på hele Bornholm

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt  dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 14. februar 2019.

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 8.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Svart på 5692 3935.

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering prioriterer en rummelig og åben arbejdsplads, der giver mulighed for fleksibilitet og plads til forskelligheder.  Mangfoldighed ser centeret som en styrke, og værdsætter at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige personlighed og evner.

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering er et center, der rummer arbejdsopgaver som borgerservice, sagsbehandling, kontakt til virksomheder, beskæftigelsestilbud, projekter mm.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://næstestopbornholm.dk/

Praktisk information
Oprettet:
01-02-2019
Udløber:
14-02-2019
Kviknummer:
LJA-70283760
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling,
Human Resources
Beliggenhed