Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kørestrømstekniker

Banedanmark, Amerika Plads 15

Storkøbenhavn
Oprettet:
18-12-2018
Udløber:
13-01-2019

Er du bidt af jernbaneteknik, og har du lyst til en spændende hverdag, hvor dagene ikke er ens?
Hos Banedanmark, teknik og vedligehold, leder vi efter en engageret kørestrømstekniker til at indgå i vores team, der dækker Sjælland. Du vil hovedsageligt komme til at arbejde på banestrækningerne, fra Korsør til Høje Taastrup, samt fra Odense til Nyborg. Du bliver en del af et team med 6 dygtige og engagerede kørestrømsteknikere/elektrikere. Mødestedet er i Ringsted.
Du får en alsidig hverdag ude på sporene, hvor du sammen med de andre kørestrømsteknikere, samt kolleger fra andre faggrupper, er med til at sikre togtrafikken på jernbanen.

Fejlretning og høj kvalitet
Opgaverne indebærer fejlretning, normarbejde, vedligeholdelse og tilstandsopgaver. Fejlretning har altid førsteprioritet, hvorfor du vil få en uforudsigelig hverdag med stor variation. Meget af arbejdet foregår fra trolje og der arbejdes en del i højden. I er fortrinsvis to kolleger om at løse opgaverne. Sammen sørger I for at udføre opgaverne hurtigt og med høj kvalitet.

Der er tale om en del natarbejde, ligesom der vil være arbejde på lørdage samt søn- og helligdage. Du vil skulle indgå i en vagtordning, når du har opnået de fornødne kompetencer og stedkendskab.

Handlekraftig tekniker med gode samarbejdsevner
Det er et krav, at du har en metal- eller el-teknisk uddannelse. Det er en fordel, at du har erfaring med vedligehold, planlagt såvel som akut opstået. Du trives med at tage fat og arbejde selvstændigt. Samtidig falder det dig naturligt at løse opgaver sammen med andre, også kolleger udenfor din faggruppe. God dialog og godt samarbejde er derfor vigtigt i jobbet.

Såfremt du ikke har en uddannelse som kørestrømstekniker, vil Banedanmark i løbet af en årrække sørge for, at du får uddannelsen.

Som kørestrømstekniker skal du udføre sikkerhedskvalificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at der blandt andet vil blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsenshjemmeside.

Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort.

Løn
Er du uddannet håndværker vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og
Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte teamleder Henning Bech Diesen eller produktionsleder Niels Josefsen Møller. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Praktisk information
Oprettet:
18-12-2018
Udløber:
13-01-2019
Kviknummer:
LJA-68944752
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Bygge og anlæg,
Håndværk & service
Beliggenhed
Lignende job
Uddannelsescenter Holstebro
Vestjylland
KU - SUND - Mærsk Tårnet
Storkøbenhavn
Andre jobs fra samme virksomhed