Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Struktureret og relationsskabende generalist søges til ledelsessekretariatet i Særlig Kontrol

Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9

Storkøbenhavn
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
31-03-2019

Motiveres du af ansvar, udfordrende og mange forskellige opgaver og af at være helt tæt på de centrale beslutninger? Kan du samtidig lide en hverdag, hvor dagene sjældent er ens og tempoet er højt, så er det måske dig, der skal være den kommende generalist i ledelsessekretariatet i Særlig Kontrol.

Ansvar og opgaver
Fagdirektørområdet Særlig Kontrol har det overordnede ansvar for at kontrollere, imødegå og bekæmpe national og international skatteunddragelse og organiseret økonomisk kriminalitet. Området behandler i den forbindelse særligt komplekse sager, der ofte involverer en større kreds af skattesubjekter, særegne forretningsmetoder og komplekse juridiske forhold. Der er ofte tale om sager, der kræver et tæt samarbejde med politi, anklagemyndighed og udenlandske myndigheder.

Ledelsessekretariatet i Særlig Kontrol søger en dygtig, samarbejdsorienteret og proaktiv akademisk generalist, der kan bistå de øvrige medarbejdere i ledelsessekretariatet med understøttelse af ledelsen i fagområdet.

Opgaverne i sekretariatet er alsidige, og vi er altid klar til at hjælpe med at løse både store og små opgaver. Nogle af de opgaver vores kommende medarbejder forventes at varetage er:

  • Besvarelse af høringer fra andre dele af Skatteforvaltningen og departementet
  • Generel ledelsesbetjening herunder bl.a. mødeforberedelse
  • Referent for Særlig Kontrols Samarbejdsudvalg
  • Omsætte bestillinger fra fagdirektøren samt den resterende ledelse i Særlig Kontrol til handlinger i resten af fagområdet.
  • Understøtte ledelsen i at omsætte tanker til handling
  • Understøtte HR-processer i fagområdet

Den vigtigste opgave som generalist i ledelsessekretariatet er dog altid at være klar på at finde de nødvendige svar på til tider ganske forskelligartede spørgsmål.
Vi lægger vægt på, at du får mulighed for at udvikle dig i stillingen, og opleve mange forskelligartede opgaver, der til tider skal løses med kort varsel.

Samtidig vil du få mulighed for at påvirke den fortsatte udvikling af sekretariatets opgaver og kultur. Ledelsessekretariatet blev oprettet i forbindelse med reorganiseringen af Skatteforvaltningen, og er derfor fortsat i en opbygning- og udviklingsfase ligesom resten af organisationen.

Du vil i ledelsessekretariatet få en bred berøringsflade og komme til at sidde helt tæt på ledelsen i Særlig Kontrol. Du vil komme til at indgå i en fagligt stærk gruppe af medarbejdere, der brænder for at understøtte gode beslutningsprocesser samt at skabe gode og positive relationer, både internt og eksternt.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende gerne kombineret med et par års relevant erfaring fx fra et departement eller en statslig styrelse, gerne i en sekretariatsfunktion.

Du motiveres af at bringe orden og struktur ind en uforudsigelig og ofte lettere kaotisk hverdag. Du har overblik, udpræget gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationer. Du møder folk med et smil og godt humør, også når deadlines nærmer sig, og der er tryk på. Og ikke mindst har du kommunikative evner på højt niveau og formulerer dig tydeligt på skrift.

Du er ikke bange for at kaste dig over nye opgaver som til tider kræver involvering og koordinering af flere interessenter. Du har god organisationsforståelse, og benytter denne til at understøtte ledelsen i Særlig Kontrol.

Ledelsessekretariatet i Særlig Kontrol
Ledelsessekretariatet i Særlig Kontrol blev oprettet i forbindelse med omorganiseringen af SKAT, og det er derfor et forholdsvis nyt kontor i fagområdet. Kontoret har p.t. otte medarbejdere og ledes af en kontorchef. Pr. 1. april 2019 bliver ledelsessekretariatet en del af afdelingen Kompleks Svig, som ledes af en underdirektør.

Vores arbejdsdag er præget af et højt tempo med mange samarbejdspartnere både i fagområdet, på tværs af hele skatteforvaltningen og eksternt. Kontoret er præget af et udstrakt samarbejde om opgaverne og en uformel omgangstone.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer senest 31. marts 2019 via linket "Søg stillingen".

Du er velkommen til at kontakte nuværende kontorchef for Ledelsessekretariat Særlig Kontrol, Gry Ahlefeld-Engel på telefon 72 37 36 62, hvis du har yderligere specifikke spørgsmål til stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 15.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup.

Tiltrædelse pr. 1. juni eller hurtigst muligt.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
31-03-2019
Kviknummer:
LJA-71600219
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed
Lignende job
Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade
Midtsjælland
Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade
Midtsjælland
Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade
Midtsjælland
Slots- og Kulturstyrelsen
Storkøbenhavn
Andre jobs fra samme virksomhed