Menu

Kontrakt- og udbudsspecialist

Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34

Syd- og Sønderjylland
Oprettet:
07-02-2019
Udløber:
27-02-2019

Kan du omsætte tekniske krav til en kravspecifikation og et udbudsdokument?
Vi søger en ny kollega, som får til opgave at udarbejde tekniske kravspecifikationer for jernbaneorienterede vedligeholdelsesopgaver. Du skal medvirke til at sikre, at Banedanmark får konkurrenceudsat vedligeholdelsesopgaver.

Banedanmark er en stor organisation med mange fagligheder og muligheder for at samarbejde med kollegaer. I afdelingen Leverandørstyring & Udbud Spor, er vores primære ansvar landsdækkende vedligeholdelsesaktiviteter og inspektioner på sporområdet.
Du har tjenestested i Fredericia.

Fra tekniske input om vedligeholdelsesprocessen til færdigt udbud
Du får en varieret hverdag, hvor opgaverne primært handler om vores vigtige vedligeholdelse af spor. Du samarbejder med byggeledere, som har indgående kendskab til vedligeholdelsesprocessen. På basis af dette samarbejde, udarbejder du en kravspecifikation og du har ansvaret for at drive udbudsprocessen frem til færdigt udbud.

Når du har afsluttet de tekniske kravspecifikationer, indgår du i et tværfagligt team af bl.a. jurister og økonomer, som tilsammen sikrer, at kravspecifikationen er juridisk holdbar. Du er god til at se løsninger på uforudsete tekniske og økonomiske udfordringer i forbindelse med kontrakter. Derudover kan du formulere kontrakter, som kan godkendes af såvel Banedanmark som entreprenøren.

Når større kontrakter skal indgås, deltager du i de endelige forhandlinger sammen med byggeleder, der er forankret i teamet, teknisk systemansvarlig, der er forankret i faget, samt contractmanageren, der er ansat i Økonomi.

Teknisk profil med gode samarbejdsevner
Du har en videregående teknisk uddannelse, og om muligt et kendskab til vedligehold af jernbanespor. Vi forestiller os samtidig, at du har erfaring med projektformulering, udbudsopgaver eller tilbudsudarbejdelse. Du er i god til at identificere behov, og kan formulere disse i et projektforslag eller kravspecifikation.

Som person er du udadvendt og modtagelig for nye ideer og ser muligheder frem for forhindringer. Du opbygger din viden om opgaven gennem samarbejde med de teknisk orienterede byggeledere. Du kan omsætte denne viden til en beskrivelse, som både byggeledere og jurister efterfølgende kan acceptere.

Du kan indgå i konstruktivt samarbejde med eksterne entreprenører fra ind- og udland og kan kommunikere på engelsk og også gerne på tysk. Du skriver e-mails på engelsk og også gerne på tysk i forbindelse med afklaring af opståede udfordringer.

Løn
Hvis du er akademiker ansættes du efter AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Er du uddannet bygningskonstruktør vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og enten Organisationsaftalen for Tekniske designere, byggeteknikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, procesteknologer, konserveringsteknikere/B.Sc., inventarkonduktører og tekniske designerelever m.fl.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt teamleder Hanne Sahlertz. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” nedenfor og følger instruktionerne.

Gem i min profil
Kontakt

Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34

 
Lumbyesvej 34
Telefon: 26376486
Praktisk information
Oprettet:
07-02-2019
Udløber:
27-02-2019
Kviknummer:
LJA-70501443
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Ingeniør og naturvidenskab
Beliggenhed