Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vicerektor til Næstved Business Gymnasium, ZBC

ZBC

Sydsjælland inkl. Møn
Oprettet:
01-03-2019
Udløber:
24-03-2019

Et digitalt og pædagogisk didaktisk robust mindset fylder hos vores kommende vicerektor.

Næstved Business Gymnasium, ZBC ønsker at fremstå som det fokuserede, bevidste valg for grundskoleeleven, og de videregående uddannelsesinstitutioner skal opleve, at vores elever markerer sig som digitalt dannede. Vi udvikler og evaluerer gennem faglige fællesskaber, ligesom vi arbejder 100% projekt- og produktorienteret og lader os inspirere af videregående uddannelser.

Den kommende vicerektor lever det digitale liv også i de virtuelle undervisningsmiljøer og formår at begå sig i det analoge. Vicerektoren er bevidst om digitale potentialer og formår at transformere disse til en organisatorisk forankret, lokal praksis.

ZBC ønsker

Vi vil være kendt for at være et fagligt og digitalt velfunderet, innovationsgymnasium, et mediegymnasium. Vi vil være et gymnasium, som er kendt for at være på forkant mht. den pædagogiske, didaktiske og digitale udvikling. Vores elever understøtter vi i at være aktive i deres læringsprocesser i en helhedsorienteret og tværfaglig, praksisnær undervisning.

 

Hvad kvalificerer dig?

  • Du har erfaring med personaleledelse samt med pædagogik og didaktik.
  • Du kan understøtte udviklingen af skolens digitale mindset og styrke omdømmet som et innovativt og udviklingsorienteret gymnasium.  
  • Du kan facilitere den faglige udvikling af underviserne i professionelle fælleskaber, hvis kernefokus er elevernes læring i et 21st Century Skills-perspektiv.
  • Du kan inspirere undervisere til at skabe e-læringsmiljøer, der også anvender ”computational thinking”.
  • Du har erfaringer med - og gode kompetencer i - samskabelse, samarbejde, videndeling og læring i digitale fællesskaber.
  • Du kan sikre, at alle elever oplever et sammenhængende forløb med naturlig progression i arbejdet med digitale kompetencer. Individuelt såvel som i kollektive aktiviteter.
  • Du har en relevant akademisk uddannelse og undervisningskompetence på gymnasialt niveau.
  • Du har gerne en lederuddannelse på diplomniveau.

 

Jobindhold

Du får ansvar for, i samarbejde med rektor og medarbejdere, at:

  • Operationalisere strategi, mål og handlinger for uddannelsesområdet.
  • Sikre den digitale, pædagogiske og faglige udvikling hos medarbejdere såvel som af uddannelsen.
  • Bidrage til at udvikle et fælles sprog om digitalisering hos medarbejdere og elever samt udvikle fagene og faglighederne på den baggrund.
  • Varetage den fortløbende ledelse og udvikling af personalet.
  • Udarbejde budgetter og følge op på regnskaber og resultater.
  • Udvikle og planlægge undervisning og drift. 

ZBC har gymnasiale uddannelsesretninger i flere byer, og den nye vicerektor skal derfor, ud over ledelsesopgaven i Næstved, indgå i et ledelsesfællesskab på tværs af byer, hvor såvel ledere som undervisere kan udvikle uddannelserne på tværs af geografiske byområder.

ZBC sætter elevens læring i centrum og underviserens rolle er i høj grad at være facilitator for elevens læring og digitale dannelse.

 

Vi tilbyder et job,

hvor du vil få en stor grad af frihed og fleksibilitet i en dynamisk organisation, hvor dine ideer let kan blive omsat til praksis, og hvor dit engagement har mulighed for fri udfoldelse. Vi lægger vægt på, at du udvikler dig som leder og underviser blandt andet via videreuddannelse.

 

Ansættelse

Der er tale om fastansættelse på fuldtid. Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. juni 2019 og gerne før.

Ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår og lønindplacering sker i lønramme 35 med mulighed for at forhandle et personligt tillæg. 

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit tjenestested er som udgangspunkt på Handelsskolevej i Næstved.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 24. marts 2019. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. april 2019 for første samtale og den 5. april 2019 for anden samtale. Forud for ansættelsessamtalen vil de kandidater, der bliver indkaldt til samtale få tilsendt en case til besvarelse ved samtalen.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

 

Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Vicedirektør, Jan Bagge tlf. 2220 1857 eller mail jbag@zbc.dk.

 

Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 700 millioner og adresser i 7 byer på Sjælland. Vi udbyder mere en 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab. 

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

Fælles for os på ZBC er, at vi på forskellig vis og med høj faglighed, arbejder med mennesker, uddannelse og efteruddannelse.

ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.

Praktisk information
Oprettet:
01-03-2019
Udløber:
24-03-2019
Kviknummer:
LJA-71150274
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Undervisning og pædagogik
Beliggenhed