Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Retsassistent - Retten i Aarhus

Retten i Århus

Østjylland
Oprettet:
24-05-2019
Udløber:
11-06-2019


Retten i Aarhus søger en uddannet kontorfunktionær til en fast stilling.

Den faste stilling ønskes besat medio august 2019.



Vi lægger stor vægt på trivsel og samarbejde. Vi lægger endvidere afgørende vægt på, at du kan yde en god service overfor borgerne, samt høj kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen.



Arbejdsområde:



Som kontorfunktionær vil du komme til at arbejde med mange forskellige og spændende opgaver. Dit arbejde vil blive ansvarsfuldt og med kontakt til domstolens brugere. Vi forventer, at du varetager stillingen med stor selvstændighed.



Den faste stilling er placeret i Retsafdelingen. Din primære opgave vil være at behandle straffesager, og det vil derfor være en stor fordel, hvis du har erfaring med dette fra Danmarks Domstole.



Vi forventer, at ansætte en medarbejder, der:



  • er kontoruddannet og god til dansk retskrivning
  • er udadvendt og serviceminded
  • har lyst og evne til at lære nyt
  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og ansvarsbevidst
  • har et godt humør og samarbejdsevner
  • er positiv, engageret initiativrig og fleksibel
  • kan trives med et vist arbejdspres


Vi er, sammen med de øvrige retter ved Danmarks Domstole, i gang med en omfattende digitalisering, og det vil derfor være en fordel, at du har flair for IT – især nyt IT - og at du har lyst til at give dit aktive bidrag til denne digitalisering.



Vi tilbyder:



Spændende og ansvarsfulde arbejdsopgaver med sagsbehandling.



Vi kan desuden tilbyde en travl og afvekslende hverdag, hvor den enkelte har mulighed for at arbejde meget selvstændigt. Vi har et godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrænser og med en god og humørfyldt omgangstone.



Retten i Aarhus har i alt ca. 90 medarbejdere, heraf ca. 25 jurister, som er delt på to adresser. Retsafdelingen har kontorer på 2. sal i det nyrenoverede Tinghus på Vester Allé 10, hvor alle retssagerne også afvikles, og Specialretsafdelingen og Familieretten har lokaler i Kannikegade 16.



Vi har frugtordning, kaffeordning, massageordning og en fælles personaleforening.



Løn og ansættelsesforhold:



Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten.



Du indplaceres som retsassistent i løngruppe 2, sats II, hvor lønnen udgør kr. 24.463,50 månedligt pr. 1. april 2019 ekskl. evt. pension. Eventuelt kvalifikationstillæg forhandles individuelt under hensyntagen til dine kvalifikationer.



Spørgsmål:



Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Pia Larsen på telefon 20 82 18 51.




Praktisk information
Oprettet:
24-05-2019
Udløber:
11-06-2019
Kviknummer:
LJA-73556339
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed
Lignende job
ÅBENRÅ MENIGHEDSRÅD
Syd- og Sønderjylland
Aarhus Universitet
Østjylland
Andre jobs fra samme virksomhed