Menu

Trafikal vagthavende til Trafikstyring København

Banedanmark, Trafik, Carsten Niebuhrs Gade 14

Storkøbenhavn
Oprettet:
07-05-2019
Udløber:
21-05-2019

Vil du arbejde med den operationelle ledelse i Fjernstyringscentralen i København?

Trafikstyring København har ansvaret for den daglige trafikafvikling i og omkring København. Sammen med den øvrige vagthavendegruppe, arbejder 70 dedikerede medarbejdere 24/7 365 dage om året for en sikker, effektiv og pålidelig trafikafvikling.

Sammen med dine vagthavendekolleger får du et stort operationelt ansvar, hvor ikke to dage er ens. Du går ikke på kompromis med sikkerheden men arbejder for en effektiv trafikafvikling til glæde for jernbaneselskaberne og passagererne. Din arbejdsplads vil være i Carsten Niebuhrs Gade, København, og du indgår i skiftehold, hvor du arbejder på alle tider af døgnet 365 dage om året.

Operationel ledelse med fokus på både detaljer og overblik
Stillingen som trafikal vagthavende er i høj grad operationel. Udover at have et dybdegående kendskab til trafikafviklingen, skal du hurtigt kunne agere på store såvel som små udfordringer.

Du får ansvar for de ca. 10-15 medarbejdere, som du er på vagt med. Derfor indgår du i en vagthavendegruppe, hvor du får mulighed for at udvikle dig selv, gruppen og ikke mindst indgå i en tæt dialog med ledelsen i Trafikstyring København.

Du får en bred kontaktflade, og afgørende indflydelse på trafikafviklingen og ikke mindst trafikinformationen. Du vil i høj grad være sparringspartner ift. Driftscenter Danmark og skal stå på mål for de mange beslutninger, du løbende tager. Du medvirker til, at Trafikstyring København når de overordnede mål, og skaber rum for dialog og løbende udvikling af medarbejderne.

Kendskab til trafikafvikling og besiddelse af stor handlekraft
Du har en sikkerhedsfaglig uddannelse fra Banedanmark og en bred viden omkring trafikafvikling. Vi sørger for, at du får den nødvendige uddannelse og kompetenceudvikling til stillingen, så du er helt klædt på til jobbet.

Du skal være en dygtig kommunikator og ikke mindst kunne tage hurtige, men velovervejede, beslutninger.

Derudover skal du være omstillingsparat og altid gå forrest når du er på vagt. Du får indflydelse på arbejdsopgaver og aktiviteter, og du skaber grundlaget for videndeling inden- og uden for vagthavendegruppen.

Som trafikal vagthavende skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde, og du skal derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav, hvor der bl.a. vil blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og HK Trafik & Jernbane for trafikmedarbejdere. Stillingen er placeret i løngruppe 3 i henhold til sidstnævnte organisationsaftale. Basislønnen udgør pt. kr. 373.144,28 pr. år og kr. 31.095,36 pr. måned. Der ydes et funktionstillæg (vagthavendetillæg) på kr. 32.249,16 pr. år og kr. 2.687,43 pr. måned.

Hvis du allerede er tjenestemand, vil du kunne bevare din tjenestemandsansættelse lønramme 30, med titel som trafikinspektør.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere så kontakt teamleder Mads Kijak Andersen. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Gem i min profil
Kontakt

Banedanmark, Trafik, Carsten Niebuhrs Gade 14

 
Carsten Niebuhrs Gade 14
Telefon: 31669804
Praktisk information
Oprettet:
07-05-2019
Udløber:
21-05-2019
Kviknummer:
LJA-73155002
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Transport og logistik
Beliggenhed
Lignende job
Fødevarestyrelsen, Århus
Østjylland
Syd- og Sønderjyllands Politi
Syd- og Sønderjylland
DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN
Storkøbenhavn
DanPilot Svendborg
Fyn
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Storkøbenhavn
Andre jobs fra samme virksomhed
Storkøbenhavn