Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtige og engagerede kollegaer til straffesagsenhed i Skattestyrelsen

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Østjylland
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
29-03-2019

Brænder du for at behandle straffesager inden for alle fagområder i Skatteforvaltningen? Så er du muligvis en af vores nye kollegaer til vores straffesagsenhed i Aarhus.

Dine arbejdsopgaver
Som sagsbehandler hos os får du en bred vifte af arbejdsopgaver, der bl.a. omfatter at:

  • ansvarsvurdere straffesager
  • afholde møder med sigtede og rådgivere
  • skrive henstillinger, advarsler og bødeforlæg
  • skrive tiltalebegæringer til politiet
  • samarbejde med anklagemyndigheden og bistå i retten
  • være kontaktperson/tovholder til projekter i skatteforvaltningen.

Vi har ved sagsbehandlingen et stort fokus på produktion, kvalitet, effektive arbejdsgange og ikke mindst retssikkerhed. Du skal også bidrage til administrative, tværgående og politiske opgaver. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi videndeler og konstant udvikler os fagligt.

Dig og din faglighed
Som jurist er du oplagt til området, men vi har også brug for kolleger med anden uddannelsesmæssig baggrund som fx cand.merc.jur. revisions- eller regnskabsbranchen kombineret med en interesse for straffesager. Du kan også have uddannet dig inden for skatteforvaltningens område, og på den måde have tilegnet dig den nødvendige faglige indsigt. Kendskab til strafferet er en fordel, men ikke en nødvendighed, da vi gerne lærer vores nye kollegaer op. Interessen for området er dog vigtig. Det er et plus, hvis du har erfaring med sagsbehandling, ligesom det er en fordel, hvis du har kendskab til straffe-, skatte-, moms- og afgiftsret.

Derudover lægger vi vægt på, at:

  • du er resultatorienteret og har fokus på retssikkerhed
  • du er nysgerrig
  • du ser fordelen i at samarbejde og har interesse og lyst til at videndele med dine kolleger
  • du er i stand til at arbejde fleksibelt og selvstændigt
  • du har regnskabskendskab
  • du er en stærk kommunikator både i skrift og tale - og udtrykker dig præcist, så dit budskab altid går klart igennem.

Om Jura i Skattestyrelsen – din afdeling
Jura i Skattestyrelsen er delt op i to underdirektørområder – Proces og videndeling samt Skattefaglig afdeling. Proces og Videndeling dækker det processuelle og strafferetlige område inden for skatter og afgifter mv. Skattefaglig afdeling dækker alle områder vedrørende skat, moms og afgifter.


Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”søg jobbet” senest fredag den 29. marts 2019. Samtaler forventes afholdt løbende og tiltrædelse ønskes snarest.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Thomas Lindskov, tlf.nr. 72 38 85 84.

Du vil blive ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet restanceoplysninger og straffeattest.

Arbejdsstedet er indtil videre Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle.

Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
15-03-2019
Udløber:
29-03-2019
Kviknummer:
LJA-71603825
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Jura og retsvæsen
Beliggenhed