Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfarne og processtærke rekrutteringskonsulenter

RIGSPOLITIET. AFDELING.

Storkøbenhavn
Oprettet:
12-02-2019
Udløber:
25-02-2019

København, Rigspolitiet, Koncern HR

Er du skarp på processtyring, og brænder du for at have ansvar for hele rekrutteringsprocessen fra A-Z? Er du samtidig dygtig til at skabe relationer på tværs, og kan du begå dig i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye kollega.

Ansvar for professionelle rekrutteringsforløb og høj faglighed
Rigspolitiets rekrutteringskoncept er kendetegnet ved en professionel og struktureret proces, som tager afsæt i kompetencebaseret rekruttering.

I sektionen Civil Rekruttering er vi ansvarlige for rekruttering af alle civile (ikke-politiuddannede) medarbejdere og ledere i Rigspolitiet samt for udvalgte rekrutteringer for landets politikredse. Vi er med i hele forløbet fra behovsafdækning til ansættelse. Vores mål er at skabe merværdi for forretningen ved at være garant for rekrutteringsfagligheden. Vi rådgiver og sparrer med den ansættende leder og sikrer den røde tråd gennem hele forløbet.

Du rekrutterer civile medarbejdere til hele Rigspolitiet, som understøtter politiets arbejde og vores kerneforretning. Din opgave bliver at skabe et struktureret rekrutteringsforløb for den ansættende leder, hvor du deltager i processen fra start til slut. Du er blandt andet ansvarlig for at udarbejde job- og kompetenceprofiler, jobannoncer, samtaleguides samt at deltage i ansættelsessamtalerne. Desuden har du styr på de administrative processer. Dine arbejdsdage varierer mellem at være på kontoret og deltage i møder eller samtaler hos de ansættende ledere på Rigspolitiets arbejdssteder i Storkøbenhavn.

Vi er ni rekrutteringskonsulenter i sektionen, og vi prioriterer faglig sparring i en travl hverdag, fordi vi tror på, at vidensdeling bidrager til den bedste løsning i den enkelte rekruttering. Vi har et stærkt samarbejde og en uformel omgangstone.

Vores nye kollega
Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau fx cand.merc.HRM, cand.soc. eller noget tredje. Derudover har du minimum tre års erfaring med rekruttering på alle niveauer – gerne inden for forskellige fagområder. Det er en fordel, hvis du har erfaring som intern rekrutteringskonsulent fra en kompleks eller politisk styret organisation, samt har kendskab til ansættelse af medarbejdere på overenskomstvilkår.

Du har ansvar for mange opgaver samtidig, og du opbygger en bred kontaktflade i organisationen. Arbejdet kræver stor selvstændighed, og gennem din planlægning og dit store overblik sikrer du kontinuerlig fremdrift og god processtyring. Du er fagligt dygtig, initiativrig og skriver fængende jobopslag, som fremhæver essensen af den bagvedliggende kompetenceprofil. Samtidig har du flair for at skabe tillidsfulde relationer til samarbejdspartnere i hele organisationen. Du tager ansvar og agerer handlingsorienteret og fleksibelt, når udefrakommende forhold påvirker processerne og din planlægning. Du er vant til at agere i en kompleks organisation, og du arbejder tålmodigt og løsningsorienteret på at få tingene til at lykkes inden for de givne rammer.

Du evner balancen mellem at stikke fingeren i jorden og at bruge din gennemslagskraft. Samtidig har du et godt blik for organisationens behov, og du agerer strategisk og helhedsorienteret på både den korte og lange bane. Du er en uformel teamplayer, som både deler egen viden, og som ønsker at lære fra andre, ligesom du har lyst til at bidrage til et positivt arbejdsmiljø.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig. Der er som udgangspunkt tale om en fast stilling samt en tidsbegrænset ansættelse, der løber til udgangen af 2019.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14 i København. Dine opgaver kan nu og da være i en af landets 12 politikredse.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Civil Rekruttering Susan Jensen tlf.: 41 88 99 63 eller rekrutteringskonsulent Randi Amalie Rud på tlf.: 41 37 38 62 eller på mail: rru001@politi.dk. Vi kan kontaktes i hverdagene i tidsrummet 12.00-14.00.

Du kan finde mere information om arbejdspladsen på www.jobipolitiet.dk og generel information om politiet på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 4. marts 2019.

Koncern HR
Vi formulerer HR-strategier og koordinerer og understøtter HR-arbejdet i politikredsene. Koncern HR har ansvaret for rekruttering til hele politiet, for uddannelse af fremtidens politistyrke og for efter-, videre- og lederuddannelse af politiets cirka 15.000 ansatte. Desuden løser vi en række HR-opgaver inden for administration, personaleudvikling, løn og personalejura.

Ledelsesmæssigt har vi fokus på at udvikle alle ansatte, både professionelt og menneskeligt. Vi samarbejder på tværs af organisationen om at løfte kvaliteten og understøtte politiets kerneopgaver. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vort arbejde. Vores daglige sparring er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt på i morgen.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og politiet på Færøerne. Rigspolitiet sætter retningen og udarbejder overordnede strategier for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene.

Praktisk information
Oprettet:
12-02-2019
Udløber:
25-02-2019
Kviknummer:
LJA-70622639
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed
Lignende job
Arkitektskolen Aarhus
Østjylland
Arkitektskolen Aarhus
Østjylland
SCT MARKUS KIRKE V/E LUND SØRENSEN
Østjylland
Erhvervsakademi Dania (Arvikavej 2A, Skive)
Vestjylland