Menu

Farmaceut til arbejdet med Horizon Scanning og medicintilskud

Lægemiddelstyrelsen

Storkøbenhavn
Oprettet:
11-02-2019
Udløber:
04-03-2019

Har du lyst til at være med til at forme arbejdet med Horizon Scanning i et internationalt samarbejde? Brænder du for den kliniske anvendelse af lægemidler og for at patienterne behandles så godt og rationelt som muligt? Er du interesseret i at arbejde i et fagligt stærkt miljø i krydsfeltet mellem administration og politik? Så er du måske vores nye kollega i Lægemiddelstyrelsens Enhed for Apoteker og Medicintilskud.

Om os
Du vil blive en del af en enhed med en nærværende og tilgængelig ledelse, hvor vi aktivt arbejder med løbende forbedringer og daglige tavlemøder. Vi har to sektioner - Tilskud samt Apoteker og Tilknytning, og ledelsen består af en enhedschef og to sektionsledere. Du vil blive en del af sektionen for Tilskud, hvor du får 12 dygtige og engagerede kollegaer med faglige profiler som bl.a. farmaceuter og jurister.

Vores enhed beskæftiger sig blandt andet med:
• Vurderinger af ansøgninger om medicintilskud, f.eks. ansøgninger fra virksomheder om generelt tilskud til et lægemiddel og ansøgninger fra læger om tilskud til enkelte borgere samt revurderinger af tilskudsstatus
• Vurdering af ansøgninger fra virksomheder om tilskud til ernæringspræparater
• Administration af apotekervæsenet, apoteksstruktur, bevillinger og udligningsordningen.
• Sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder, herunder behandling af ansøgninger fra sundhedspersoner.

Enheden er sekretariat for Medicintilskudsnævnet og Godkendelsespanelet for ernæringspræparater samt er ansvarlig for det Centrale Tilskuds Register (CTR).

Dit arbejde
Flere nye og dyre lægemidler rammer markedet, og det nødvendiggør bedre viden om, hvordan de påvirker eksisterende behandlinger og budgetter. Vi skal derfor intensivere vores fokus på området og forventer i 2019 at indtræde i et internationalt samarbejde om opbygningen af et Horizon Scanning System. Du vil komme til at indgå i det nye team, der beskæftiger sig med Horizon Scanning og vil således være med til at forme arbejdet. Du vil i den sammenhæng skulle repræsentere Danmark i relevante internationale fora med forventet ca. 10 rejsedage årligt.

Foruden arbejdet med Horizon Scanning vil du indgå i det daglige arbejde med forskellige tilskudsrelaterede opgaver, blandt andet vurderinger af individuelle medicintilskudsansøgninger fra læger.

Din uddannelse og kvalifikationer
Du er farmaceut af baggrund og har igennem din uddannelse og karriere opbygget interesse og viden inden for rationel farmakoterapi og lægemiddelanvendelse. Du er udadvendt af natur og god til at netværke. Vi forventer endvidere, at du:
• Har solid farmakologisk viden
• Er god til at arbejde med data og analyser
• Har interesse for og gerne erfaring med internationalt samarbejde
• Kommunikerer ubesværet både på dansk og engelsk

Det er afgørende, at du holder fokus på resultater og sikrer udvikling. Vi lægger desuden vægt på, at du har et stort engagement, et godt humør samt fleksibilitet.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at gøre en forskel for de enkelte borgerne samt præge udviklingen inden for Horizon Scanning i Danmark. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger, får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt.

Vores arbejdsklima er uformelt og præget af stort engagement og gensidig respekt.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Du vil blive indplaceret som enten akademisk medarbejder eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Ulla Kirkegaard Madsen på tlf. 44 88 93 50 eller farmaceut Diana Lauritzen på tlf. 93 51 86 14.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10.

Gem i min profil
Kontakt

Lægemiddelstyrelsen

 
Axel Heides Gade 1
Telefon: 44889350
Praktisk information
Oprettet:
11-02-2019
Udløber:
04-03-2019
Kviknummer:
LJA-70598290
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Sundhed,
Salg
Beliggenhed
Lignende job
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelsen - Personaleadministrationen
Statens Museum for Kunst
Storkøbenhavn