Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper søges til Skatteankestyrelsen i København

Skatteankestyrelsen København

Storkøbenhavn
Oprettet:
11-06-2019
Udløber:
24-06-2019

Mere end 300 jurister samarbejder i Skatteankestyrelsen om juridisk klagebehandling for at sikre retssikkerheden og styrke tilliden til skattesystemet. Vi behandler sager af stor samfundsmæssig betydning, som alle har konsekvenser for den enkelte virksomhed og borger. Derfor vil vi være Danmarks bedste klagemyndighed. Lige nu søger vi en studentermedarbejder til vores lokation i København.

Vores kontorer forbereder og behandler klager over afgørelser truffet af det tidligere SKAT og af Skatteforvaltningen i første instans. Det er i kontorer, der forbereder klagesagsbehandling inden for hhv. erhvervsbeskatning og erhvervsejendomme, der søger studentermedhjælpere.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver kan bl.a. være:

  • Klargøring af afgørelsesudkast og bilagsdokumenter til sagsbehandlerne
  • Incitering af klage og relevante dokumenter i sagen
  • Samling af dokumenter
  • Indledende sagsbehandling, så sagen er klar til sagsbehandlerne
  • Oprettelse og klargøring af sager i forbindelse med digital sagsbehandling
  • Forberedelse af materiale til nævnsmøder
  • Ad hoc understøttelse af sagsbehandlingen
Derudover står studenterfunktionen til rådighed for kontorernes sagsbehandlere, og der vil i den forbindelse være forskellige alsidige arbejdsopgaver.

Om dig
Du brænder for at få en praktisk vinkel på dit studium og motiveres af at arbejde i et juridisk miljø med fokus på sparring.

Vi søger en bachelor- eller kandidatstuderende med interesse for forvaltningsret og skatteret. Vi lægger vægt på, at du indtil nu har opnået gode karakterer (og som minimum har bestået det 1. år på din uddannelse). Du er struktureret, opsøgende og arbejder selvstændigt med opgaverne. Samtidig forventer vi, at du er skriftligt velformuleret og indstillet på at give en hånd med i et målfokuseret fællesskab, der samarbejder med fokus på både produktion og kvalitet.

Skatteankestyrelsen er én af Danmarks største juridiske arbejdspladser
I Skatteankestyrelsen forberedes og behandles klagesager inden for skat, moms, told, afgifter, vurdering af fast ejendomme, herunder erhvervsejendomme samt en række andre sagstyper på skatteområdet. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde her.

Fælles for alle samarbejdsrelationer i styrelsen er, at vi har ambitioner og høj faglighed. Vi tror på, at vi i fællesskab kan levere bedre sagsbehandling end enkeltvis. Vi vægter trivsel højt og tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med en god omgangstone.

En studentermedarbejder hos os får et godt indblik i hverdagen i en klageinstans, herunder i arbejdet med digital sagsbehandling, og vi inviterer dig også ind i vores lokale fællesskaber til sociale arrangementer m.m.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Finansministeriet og HK-stat.

Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen og aftales løbende.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Skatteankestyrelsen, Ved Vesterport 6, 1612 København V.

Ved spørgsmål kontakt HR-partner Emilie Bessermann på tlf. 3376 0929.

Ansøgning og tiltrædelse
Vi kalder løbende til samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse og senest den 1. september 2019. Send derfor din ansøgning senest d. 24. juni 2019 kl. 12. Har du tekniske udfordringer med at ansøge, kan du eventuelt hente hjælp i Statens e-rekruttering.

Du kan søge vores stilling via nedenstående link, hvor du uploader din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, karakterblade og eventuelt øvrige relevante dokumenter.

Læs mere om Skatteankestyrelsen og om vores rekrutteringsproces på vores hjemmeside. Vær i øvrigt opmærksom på, at vi også snart søger flere studentermedarbejdere til vores lokationer i København.

Alle interesserede uanset alder, køn eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten og skatte-, vurderings- og motorankenævnene. Samtlige administrative klager i sager om skat, moms, told, afgifter, vurdering af fast ejendom og en række andre sagstyper på skatteområdet bliver forberedt i Skatteankestyrelsen.

Vi er pt. 550 medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg, Odense og København.

Praktisk information
Oprettet:
11-06-2019
Udløber:
24-06-2019
Kviknummer:
LJA-74023480
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområder:
Kontor og administration
Beliggenhed