Menu
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisere til Efter- og Videreuddannelsen

Social- og sundhedsskolen Fyn, Odense City

Fyn
Oprettet:
29-05-2019
Udløber:
14-06-2019

Har du mange års praksiserfaring inden for det sundhedsfaglige eller psykiatriske område? Er du en dygtig og inspirerende formidler? Kan du bringe praksis i spil, når du formidler spændende viden fra sundhedsområdet? Så er du måske vores nye underviser på Efter- og Videreuddannelsen.

Efter- og Videreuddannelsen på Social- og Sundhedsskolen FYN planlægger nye kurser, uddannelser og akademiuddannelser. Vi søger derfor undervisere hurtigst muligt, som kan undervise inden for demensspecialet (demens/senhjerneskader) og psykiatrispecialet.

Demensspecialet (demens/senhjerneskader)
Vi forventer, at ansøgere til stillingen som underviser inden for demensspecialet har en sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske, SOSU-assistent, ergoterapeut eller fysioterapeut med relevant efteruddannelse.

Du skal desuden have bred praksiserfaring fra kommunalt eller regionalt regi og gerne undervisningserfaring inden for fagområdet.

Psykiatrispecialet
Vi forventer, at ansøgere til stillingen som underviser inden for psykiatriområdet har en sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske, psykolog eller anden relevant uddannelse inden for psykiatrien.

Du skal desuden have bred praksiserfaring fra kommunalt eller regionalt regi og gerne undervisningserfaring inden for fagområdet

Som underviser ved Efter- og Videreuddannelsen ved Social- og Sundhedsskolen FYN skal du have pædagogisk videreuddannelse svarende til diplomniveau (PD) eller dele af denne. Hvis du ikke allerede har en PD, skal du være indstillet på at tage den i din ansættelse.

På Efter- og Videreuddannelsen bliver du en del af et fagligt fællesskab på højt niveau med dedikerede kolleger, der ligesom dig har en stærk faglig profil, erfaring, viden, og lyst til at dele den. Din kommende arbejdsplads har udgangspunkt i skolens værdigrundlag, hvor den bærende værdi er professionalisme og er præget af et stærkt kollegialt sammenhold, god trivsel og stor frihed i opgaveløsningen.

Stillingerne er til ansættelse hurtigst muligt og senest den 1. august 2019.

Ansættelse er på fuld tid med gennemsnitligt 37 timer ugentligt. Ansættelse på deltid kan også være en mulighed.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Finansministeriets gældende overenskomst og aftaler, se link herunder:

https://cirkulaere.modst.dk/static/Circular/2015/047-15.pdf

https://cirkulaere.modst.dk/static/Circular/2016/007-16.pdf

Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte uddannelsesleder Dorte Christoffersen på mobil 24 99 55 17 eller på e-mail doch@sosufyn.dk

Se også gerne vores hjemmeside: www.sosufyn.dk

Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på denne side.

Du bedes oplyse din grunduddannelse i feltet ”Bemærkninger til ansøgning” på ansøgningsskemaet.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest fredag den 14. juni 2019 kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 19. juni 2019.

Generelt om skolen
Social- og Sundhedsskolen FYN er en statslig selvejende erhvervsskole med aktiviteter på fem lokationer i henholdsvis Odense, Middelfart og Svendborg. Vi uddanner social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter og udbyder efter- og videreuddannelse til samme faggrupper. Skolen har ca. 160 medarbejdere og forventer i 2019 en aktivitet på omkring 900 årselever. På Social- og Sundhedsskolen FYN er arbejdspladsen røgfri. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund til at søge ledige stillinger på skolen.

Praktisk information
Oprettet:
29-05-2019
Udløber:
14-06-2019
Kviknummer:
LJA-73690823
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Forskning og undervisning
Beliggenhed