Menu

Erfaren netværksadministrator med særligt fokus på firewall

Det Kgl. Bibliotek København

Storkøbenhavn
Oprettet:
11-03-2019
Udløber:
20-03-2019

Det Kgl. Bibliotek søger erfaren netværksadministrator med særligt fokus på firewall

Har du lyst til at blive en del af Det Kgl. Biblioteks it-afdeling og hjælpe os med at sikre en stabil og sikker drift samt løbende udvikling af vores it-drift til gavn for publikum, kunder og medarbejdere?

Vi søger en erfaren medarbejder, der har lyst til at sætte sit eget præg på vores digitale infrastruktur. Stillingen er på fuld tid og er ledig til besættelse pr. 1. april 2019 eller snarest derefter.

Driftsafdelingen har ansvaret for at sikre en stabil og sikker drift samt løbende udvikling i et blandet it-miljø, der skal give den bedst mulige service til medarbejdere, publikum og kunder.

Opgaver
Dine opgaver vil blandt andre omfatte drift af:


  • Netværk, herunder pfSense/Check Point firewalls og HP/Cisco komponenter.
  • Hardware, herunder HP/Dell blade enclosures og standalone servere.



Det forventes, at du er fleksibel og hjælper, hvor det er nødvendigt. Men din primære opgave vil være netværksdriften.

It-faglige kvalifikationer
Foruden det nødvendige kendskab for at løse ovennævnte opgaver vil kendskab til følgende områder være et plus, men ikke et krav:


  • Linux
  • Storage (SAN/NAS) Hitachi- og/eller Dell EMC-løsninger
  • Backup, herunder Netbackup, Commvault og Veeam
  • Windows, herunder Active Directory og Group Policies
  • SCCM, IIS og MSSQL
  • VMware
  • PowerShell



Personlige kvalifikationer
Du er nysgerrig og engageret og kan hurtigt tilegne dig viden, samtidig med, at du er åben og omgængelig og evner at dele din viden med andre.

Dokumentation betyder meget for os, så derfor skal du være god til at dokumentere dit arbejde, have en struktureret arbejdsform samt et godt overblik.

Som person skal du sikre, at mange sideløbende opgaver bliver løst til aftalt tid og med rette kvalitet. Vi forventer derfor, at du er selvstændig, og at du trives med at løse opgaver på egen hånd.

Endelig lægger vi stor vægt på, at du har gode samarbejdsevner, og at du er en aktiv sparringspartner og udpræget holdspiller, som kan begå dig sammen med kolleger med forskellige opgaver og baggrunde.


Hvad vi kan tilbyde
Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job, hvor du selv har gode muligheder for at påvirke dine omgivelser og udvikle dig fagligt.

Du bliver en vigtig del af vores driftsafdeling med 17 andre kollegaer fordelt i Aarhus og København. Du vil komme til deltage i arbejdet med at imødekomme de stigende krav til bibliotekets digitale løsninger ved løbende opgraderinger og udvidelser af infrastruktur og services.

Driftsafdelingen er under omstrukturering efter en outsourcing-proces, hvor bl.a. Windows-arbejdspladserne og Exchange-driften er blevet outsourcet til Statens IT. Vi har et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone og et højt fagligt ambitions- og aktivitetsniveau.

Du kan enten komme til at arbejde i den Sorte Diamant i København eller på Victor Albecks Vej i Aarhus. Din arbejdsdag vil være afvekslende og til tider hektisk, men arbejdstiden vil primært ligge mellem kl. 8 og 16.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst med Finansministeriets og efter forhandling med forhandlingsberettiget faglig organisation.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og relevant sikkerhedsgodkendelse.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for it-drift Klaus Kjærgaard på telefon 89 46 20 28 eller mail: kk@kb.dk

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Ansøgning
Du søger elektronisk ved at klikke på knappen Søg stillingen allernederst i stillingsopslaget på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside www.kb.dk/da/kb/jobs/. Du bedes vedhæfte din ansøgning og dokumentation for uddannelse og relevant erfaring. Ansøgningen skal være modtaget senest den 20. marts 2019. Der forventes afholdt samtaler den 21/3-28/3.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for 650 mio. kr. Læs mere og oplev Det Kgl. Bibliotek.

Gem i min profil
Kontakt

Det Kgl. Bibliotek København

 
Søren Kierkegaards Plads 1
Telefon: 33474747
Praktisk information
Oprettet:
11-03-2019
Udløber:
20-03-2019
Kviknummer:
LJA-71464737
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
IT
Beliggenhed