Menu

Trafiksikkerhed og tilgængelighed

Vejdirektoratet - København

Storkøbenhavn
Oprettet:
11-01-2019
Udløber:
01-02-2019

Har du viden om trafiksikkerhed og tilgængelighed? Kan du motivere og drive faglige netværk i et landskab med mange stærke aktører? Så er du vores nye medarbejder.

Jobbet:
Du er en stærk koordinator med interesse for vejsektoren. Din primære opgave er at drive netværk der har ansvaret for at udarbejde de bedste vejledninger og best practices for trafiksikkerhed og tilgængelighed. Det er et vejfagligt arbejde, der skal munde ud i en række krav og gode eksempler, som de offentlige bygherrer kan bruge i planlægningen af deres projekter inden for anlæg-, drift- og vedligehold.

Du skal medvirke til at skabe de nødvendige kontakter til sektorens spillere, og vil komme til at arbejde sammen med både statslige og kommunale bygherrer samt rådgivere og forskere inden for vejområdet. Du bliver den, der sammen med netværkenes formænd sikrer en god proces, og du skal styre en portefølje af mindre projekter, som typisk består i udarbejdelse af håndbøger, udbudsforskrifter og lignende.

Du er den, der bestiller udførslen af disse projekter, og du skal styre, at bestillingen når i mål, mens selve opgaven typisk udføres af en rådgiver. Det er derfor vigtigt, at du drives af at styrke og udfordre andre i forhold til deres faglige viden.

Du vil yderligere stå for udviklingen og driften af vejreglernes hjemmeside, som hostes eksternt, men du medvirker i design og sikrer upload og placering på hjemmesiden af vores dokumenter.

Dine kvalifikationer:
Du er skarp og har et godt blik for interessentvaretagelse. Du forstår at sikre, at alle relevante parter høres, men også at arbejdet når i mål, og at det i sidste ende bliver samfundets interesser, der varetages.

Du har en akademisk baggrund. Du skal kunne trives i en teknisk verden, og du skal kunne sætte dig i respekt i den, men det er ikke et krav, at du selv er tekniker/ingeniør. Din styrke skal især ligge i din evne til at drive processer og netværk. Du skal have en skarp pen og erfaring med kommunikation, fx digitalt via eksempelvis LinkedIn samt ift. design og organisering af viden på websites.

Det vil være en fordel hvis du er uddannet trafiksikkerhedsrevisor og/eller tilgængelighedsrevisor.

Om os:
Vores afdeling samarbejder med ca. 200 eksperter fra hele vejsektoren for at udarbejde og udvikle fundamentet for planlægning, anlæg og drift af veje. Vi har ansvaret for, at best practice bliver en del af fremtidens veje ved at vedligeholde og udarbejde Vejregler og Udbudsforskrifter.

Afdelingen har desuden ansvaret for at sikre videndeling på tværs af alle afdelinger og områder i Vejdirektoratet. Vi koordinerer Vejdirektoratets deltagelse i interne, nationale samt internationale netværk og har ansvaret for innovationsarbejdet.

Afdelingen er kendetegnet af et tillidsfuldt og dynamisk arbejdsmiljø, og du vil i stor grad selv kunne planlægge din arbejdsdag.

Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Videnskoordinering og vejstandarder, hvor du ansættes i Indkøb på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V.

Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Per Antvorskov på 7244 3123 eller pnt@vd.dk.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest fredag den 1. februar 2019 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og 7.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Gem i min profil
Kontakt

Vejdirektoratet - København

 
Niels Juels Gade 13
Telefon: 72443123
Praktisk information
Oprettet:
11-01-2019
Udløber:
01-02-2019
Kviknummer:
LJA-69561908
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig administration
Beliggenhed