Menu

Ernæringsassistentelev til Campus Holstebro

VIA University College

Vestjylland
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
28-05-2019

VIA Campus Holstebro søger en ernæringsassistentelev, og har du lysten, viljen og evnen til at lære noget, så kan vi tilbyde dig en spændende elevplads.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. juni 2019.

Kantinen på Campus Holstebro består af 13 ansatte, der dagligt har et kundegrundlag på seks uddannelser, ca. 2.000 studerende og ca. 200 ansatte.

Kantinens værdigrundlag:
Sundhed for sjæl og krop med udgangspunkt i anvendelsen af friske råvarer, og hyggeligt samspil med vore kunder.

Vi laver enkle, men spændende og gode måltider med fokus på økologi, og sætter samtidig stor pris på, at vore kunder oplever kantinen, som et hyggeligt og rart sted at opholde sig i.

Dine kompetencer:
• Som elev er du her for at lære
• Du er færdig med dit grundforløb: Mad til mennesker
• Du har en stor portion lyst og vilje til at lære nyt
• Du har en kærlighed til mad og besidder stolthed over at lave velsmagende mad
• Du har lyst til at være kreativ og eventyrlysten med din madlavning
• Du er klar til, at der bliver stillet krav til dig, og du kan arbejde selvstændigt.
• Du er mødestabil, pligtopfyldende og ansvarsbevidst
• Du har nemt til smil og er god til at kommunikere og bidrage til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder:
• En spændende kantine og arbejdsplads, hvor der dagligt kommer mange studerende, kursister og ansatte
• Et godt samarbejde i et dynamisk og sammensat team, hvor der er fart på
• Mulighed for personlig udvikling
• Et stort køkken med gode funktionelle rammer.
• Enestående muligheder for at være med til fortsat at udvikle kantinens koncept og værdier

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker på baggrund af uddannelsesaftale indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pension.

Der er tale om ansættelse på fuld tid.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Kim Villadsen på mail kimv@via.dk eller telefon 8755 0899.

Er du interesseret?
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.

Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 28. maj 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 29. maj 2019.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger.

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk.

Gem i min profil
Kontakt

VIA University College

 
Gl. Struervej 1
Telefon: 87550899
Praktisk information
Oprettet:
16-05-2019
Udløber:
28-05-2019
Kviknummer:
LJA-73430297
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområder:
Hotel og restauration
Beliggenhed